Om Luksus & Det Nøgne Ansigt

IMG_6421

For mig er luksus mange ting: At have tid med dem man elsker, at lave noget hver eneste dag, som man brænder for, at dele med andre – uanset hvor meget eller hvor lidt man har. Alt det er luksus. At give, eller at få blomster, at bage en kage med ungerne, at tage tidligt fri fra arbejde for at nå at lave særlig god mad… Der findes ret megen luksus, hvis blot man lægger mærke til den. Noget der bonner helt ud på luksusbarometeret for mig, er tid og råd til en ansigtsbehandling i ny og næ. Det Det sker ret sjældent for mig, og sidste gang jeg fik den store tur var faktisk tilbage i april 2014 (og ja, det HAR jeg naturligvis skrevet om…), men her i weekenden havde jeg booket mig ind til én.

Jeg synes min hud var blevet lidt grå og gammel, og jeg kunne mærke at jeg trængte til at passe lidt på den. Også lidt på mig selv i januarmørket. Jeg bookede naturligvis en behandling med pHformula, som er et syrebaseret brand udviklet af kyndige mennesker.  Produkterne er latterligt gode, og du kan virkeligt både se og mærke forskel når du bruger dem. Behandlingerne leverer så synlige resultater, at du faktisk kan komme af med voksenacne, med rynker, grå hud og dybe porer, og så effektivt at du kan se resultater selv efter korte behandlinger på 20 minutter. For at vise, hvor godt det hele virker, har jeg her et før og et efter billede. HELT uden makeup (og næsten uden øjne), bare så du kan se, hvor godt behandlingen virker (og mere om den nederst i indlægget).

FØR

IMG_6431

EFTER:

IMG_6450

Efter behandlingen er huden glat som Sofus på 3 års’ hud, bekymringsrynkerne i panden er halveret, og hudtonen er ensartet. Behandlingen fik jeg hos Self Care Shop – som en en kombination af en helsekostforretning, en kosmetolog og et apotek på Nordre Frihavnsgade, på Østerbro. Jeg har aldrig fået et dårligt råd dér, og jeg er heller aldrig kommet hjem med noget jeg ikke kunne bruge. Det var ejeren af den butik – Feodora – der reddede min familie og jeg med gode råd sidste vinter, da vi var syge på skift i en måned. Så den biks kommer med min varmeste anbefaling, og det gør deres kosmetologer også. Jeg fik den behandling, der hedder pH Radiance de luxe og varer i 50 min. Prøv dén.

Der sker noget, når man ligger dér i kyndige hænder, og bare slapper af, hvor pulsen kommer helt ned, og dét føles som den reneste, skæreste luksus.

Hvis du vil finde en klinik nær dig, der arbejder med pHformula, så klik her.

NB: Og bare inden du får tics og trækninger – så er dette indlæg (heller) ikke sponseret.

4 Comments
Previous Post
Next Post