Note To Self: Store Armbevægelser i 2015

image-2

Denne ekstravagante sag er fra Etro, koster en arm, og er – efter min mening – hel vidunderlig. Jeg har ikke tænkt mig at købe den, men jeg synes stadig den er så smuk, og jeg er sikker på at jeg ville elske at bruge den. Men den er et meget godt eksempel på, hvordan jeg godt kunne tænke mig at være bedre til at have større armbevægelser i 2015. At være mere som de mennesker jeg selv beundrer, som gør hvad de kan for at være sig selv.

Og at huske, at det hele ikke behøver at være på det jævne. Selv at være en del af den bevægelse, der handler om at slå ud med armene, og at være til stedet i al sin egen mærkværdighed. Ikke at have travlt med at lægge en dæmper på sig selv, men at tage pelsen på og hælde champagne i glassene på en onsdag. Ikke altid være fornuftig, men at gøre det hele lidt sjovere, lidt vildere en kende mere festligt. Derfor ønsker jeg mig champagneglas, at spare op til diamanter og at forårets flade sko er dem her. Man må godt ønske, ikke? Og så kan man jo i mellemtiden spise fyldt chokolade til morgenmad en enkelt dag – sammen med ungerne – i stedet for at servere den sædvanlige havregrød. Jeg er sikker på at vi alle vil huske det resten af livet. Måske vil du være med. Jeg tror sgu det hele har godt af at være en my tosset og en my mindre regelret ind i mellem.

image-1

Champagneglas fra Spiegelau her.

Diamantarmbånd fra Julie Wettergren her.

Ballerinaer fra Chloé hos Leah Maria her.

 

11 Comments
Previous Post
Next Post