Gaveregn: Vind Et Signeret Eksemplar Af Sophie Kinsellas Nyeste

IMG_7440

Dette billede er taget af Rikke som arbejder på forlaget Lindhardt & Ringhof. I stakken af Kinsellabøger, har Rikke fundet et signeret eksemplar, som jeg har fået lov til at forære væk her på bloggen.

Romanen er den seneste i rækken af Shopaholic-bøgerne, som om nogen kendetegnede et årti, og en genre indenfor chicklit og romantiske bøger. Jeg var så heldig at få lov til at interviewe Kinsella på årets Bogforum, og hun er en ganske særlig dame. Hovedpersonen Becky har visse træk, fortalte Kinsella, som minder om hende selv, og Becky står ofte i situationer, som Kinsella selv har oplevet. Åbningsscenen i bogen, hvor Becky sidder fast i noget tøj i et prøverum, endte faktisk med at ske for Kinsella selv. Nå, men det er uforpligtende underholdning, tøsefis og ballade en masse, og det hele er pakket fint ind.

I øvrigt, så vil jeg anbefale dig at tjekke dette site ud: Lovebooks, som er et initiativ, der handler om kærlighedsromaner, chick-lit og dig og mig som læsere af disse titler. Klik her og læs mere.

Smid en kommentar her inden lørdag klokken 15, og du deltager i lodtrækningen om et signeret eksemplar.

129 Comments
Previous Post
Next Post