Retten til at være sig selv – og tosset (og en gentagelse)

Skærmbillede 2014-11-23 kl. 21.25.44

Denne unge yndighed døde i sidste uge. Grevinden af Alba var efter sigende den kvinde i verden der havde flest royale og adelige titler. Nogle mente at hun kunne rejse fra den ene ende af Spanien til den anden, uden nogensinde at betræde jord hun ikke selv ejede. Selv er hun mange steder citeret for at mene at hun var fattig. Hun nåede i sit lange liv både at være gift med en tidligere katolsk præst og med en mand, der var 24 år yngre end hende. Hun levede et vildt liv, og hun sparede hverken på diamanter, tøj, fester eller mænd. Hun gav den MAX gas. Også med plastic og operationer, men det ser ud som om hun var sig selv hele vejen. Også selvom det hele ikke lyder vildt lykkeligt: Hendes børn har ikke på den måde understøttet hendes vilde liv, og der er gået voldsomme rygter om hendes privatliv gennem tiden. Hun har på ingen måde haft styr på det hele – hun har levet midt i orkanens øje, og en orkan hun selv har pisket op. Det er på ingen måde et eksempel til efterlevelse, og så synes jeg alligevel der er en lille flig af noget man kan lære af, når man sidder i børnefamilien og øver sig i at være normal og gøre voksenting:

For eksempel kan man lade sig inspirere til at turde tro på at være fanden i voldsk. Og at turde huske på l at det at ligne og gøre som alle andre, simpelthen ikke nytter noget. Jeg tror ikke damen her er brudt sammen hvis alting ikke lignede det de andre havde og var. Og jeg tror at hendes største bedrift måske har været at være den original hun var.

Heldigvis føles det ærligt talt som om vi er på vej mod lysere tider. Som om det at have 1,8 barn ikke mere alene er lykken, og som om det at have det samme job i 25 år, og være stålsat og fast på hvad man vil lave og hvordan hele livet ikke kun er lykken. Der er flere og flere der bor alene, også selvom de har en partner, og flere og flere der tør træffe modige valg for sig selv og livet uden at tænke for meget på hvad andre mener, eller synes. Måske er vi ved at lære at lytte til maverne i stedet for hovederne, og måske levner det mere plads til originalerne, der lufter diademerne og de nye kinder.

Du kan læse Grevindens nekrolog her.

Skærmbillede 2014-11-23 kl. 21.26.53

Skærmbillede 2014-11-23 kl. 21.27.56

Skærmbillede 2014-11-23 kl. 21.29.10

 

4 Comments
Previous Post
Next Post