Hemmeligt Tip: Laura Mercier

IMG_5827

Nogle gange er jeg så heldig at snappe et tip op fra en dygtig makeupartist. Nogle gange bliver de tips virkeligt dyre og meget vanedannende. Her er et af dem:

Hvis du er på vej ud at rejse, eller næste gang, du står i en storby, så tjek stormagasinernes makeupafdelinger ud. Brandet Laura Mercier fås nemlig ikke her i Danmark, og det er virkeligt en skam. Jeg fik det anbefalet af en makeupartist for et par år siden, på en fotoskydning i London, og hun styrede mig direkte hen til en makeupstand i et stormagasin og viste mig hvad brandet kunne. Og det kan altså en del: Laura Mercier er makeupartist, og kan noget med hudtoner og hudoverflader; det er det hun interesserer sig for, så det er også det hele linjen handler om.

For det første er deres foundations fantastiske: Både i farver og konsistenser, for det andet har de primere (faktisk fire slags), så den foundation man bruger, bliver siddende, og ikke falder af i løbet af dagen. En primer bruges ovenpå din hudpleje og under din foundation. Alle foundations og primere fås i forskellige udgaver, så du kan få til din hudtype og den farve huden har.

1 Comment
Previous Post
Next Post