Interview & Efterårets Skønlitterære Favoritter (Og Bogforum coming up!)

For nogle år siden var jeg så heldig at arbejde på Forlaget Rosinante. En af mine dejlige kollegaer der var Louise Kønigsfeldt. Hun var og er redaktør og et af de dygtige mennesker, der arbejder tæt sammen med forfattere om deres bøger. Jeg har sat mig for at finde ud af hvilke bøger, eksperterne mener, vi skal bruge vores efterår på (se her), og derfor stillede jeg Louise et par spørgsmål:

IMG_4348

1. Hvilke tre bøger SKAL man læse dette efterår, og hvorfor?

Skærmbillede 2014-10-29 kl. 12.00.46

Dette efterår skal man læse Helle Helles nye roman, fordi Helle Helle er noget af det bedste, dansk litteratur har at byde på. Hvis det er er en klassisk Helle Helle og samtidig et radikalt nybrud i forfatterskabet – og det er en læseoplevelse i særklasse. To mennesker farer vild i en skov og tvinges af omstændighederne til at tilbringe weekenden dér, blandt andet i et shelter. Et mesterværk om ensomhed og nærvær.

Du kan møde Helle Helle her til Bogforum:

Lørdag klokken 12.30 på Litteratursidens stand og kl 15.20 på Under Uret-scenen og kl 16.30 på DR-scenen

Søndag kan du møde Helle Helle kl. 13.30 på Scenen

 

Skærmbillede 2014-10-29 kl. 12.01.26

Er man til historiske romaner, er Maria Hellebergs Leonora Christine ikke til at komme uden om. Jeg kender ingen som Maria Helleberg, som ud fra en ufattelig historisk viden og indsigt kan skabe fortællinger, der står så gnistrende levende og fanger én ind fra første side. Hun er ganske enkelt en suveræn fortæller. I Leonora Christine krydsklipper hun mellem Leonoras 22 år i Blåtårn og de begivenheder, der gik forud. Det er fortællingen om kongedatteren, der befandt sig bedst i magtens centrum, som spillede højt spil og måtte betale prisen for at forblive en loyal hustru i et ægteskab med en fantast. Et drama uden sidestykke i Danmarkshistorien.

På Bogforum kan du møde Maria Helleberg som interviewes om ”Leonora Christine, søndag 14.40 på Under Uret-scenen.

Skærmbillede 2014-10-29 kl. 12.02.32

I De usynlige er Roy Jacobsen tilbage i sin barndoms landskab ved det nordlige Norges kyst og skildrer de øsamfund, som fandtes dér i begyndelsen af det tyvende århundrede. En lille familie lever i og af naturen, et nådesløst paradis. De kan se ind til fastlandet, men fastlandet ser ikke dem. Der er bare dem, fiskene, fattigdommen, stormene, årstiderne, fuglene og horisonten. Roy Jacobsen kan minde om landsmanden Per Petterson og skriver med en ufattelig menneskevarme, en prosa, som går lige i hjertet.

Skærmbillede 2014-10-29 kl. 12.03.01

Og til sidst: Ulysses af James Joyce er blevet nyoversat; det har taget seks år, og jeg tænker, at det er en rigtig god anledning til endelig at få læst en af litteraturhistoriens hovedværker.

2. Hvilken bog har for nyligt gjort mest indtryk på dig og hvorfor?

Som redaktør på Rosinante & CO sidder jeg i et utroligt privilegeret job, hvor jeg dagligt læser tekster, der på den ene eller anden måde gør indtryk. Skal jeg fremhæve én må det blive Helle Helles Hvis det er. Jeg har læst den mange gange, og hver læsning åbner for nye nuancer, mønstre og nye perspektiver på hele forfatterskabet. Det er en bog, som jeg bliver ved med at bære i mig, og som bliver ved med at falde på plads. Helle Helle har selv indtalt Hvis det er som lydbog, den har jeg i ørene nu, når jeg løber om morgenen.

 

4 Comments
Previous Post
Next Post