Om At Stå Ved

I den virkelige verden, findes der smukke damer. I Blogland lige så. Når vi går forbi hinanden på gaden, ser vi ikke altid hinanden, men herude i blogland, har vi tid til at studere hinanden. Vi ser når vi tager på, når vi taber os, når vi har de pæneste jeans i verden på, og vi kigger nøje på hinanden. Er man for træt efter en nat med umulige unger, er der ingen grund til at tage billeder, der skal vises i cyberspace, og er der en grund til at tage en festkjole på, så plejer vi også at have tid til at få taget et par billeder. Det er ikke her, vi viser farsfælden frem, eller her vi viser bunkerne af vasketøj. Jeg opfatter det ikke som uærligt. Tværtimod. Man skal ikke altid vise det, man ikke har lyst til. Vi har ingen indberetningspligt overfor hinanden, ligesom vi heller ikke har pligt til at kunne lide hinanden.

Jeg tror på den gode tone, og på nogenlunde klog, velgennemtænkt samtale, også her i blogland, men mener faktisk ikke at nogen under tvang skal vise noget, de ikke har lyst til. Holder man af at have et rum til skønheden og til den orden, der ikke er plads til i et almindeligt børneliv. Et sted,man kan fylde med dullegrej, lækre sko og smukke billeder.

Men her hos mig, må der gerne være plads til lidt af hvert, og fordi jeg for ca et år siden jævnligt begyndte at lægge billeder af mig selv på bloggen her, tænkte jeg at jeg også lige ville vise jer, hvordan jeg så ud i nat. Efter at være blevet kørt rundt i manegen af ungerne, efter at have sovet fire forskellige steder i lejligheden og inden jeg i virkeligheden skulle op. Et uskønt natteselfie i ærligt lys og uden filter. Med et øje der hænger, og mens jeg tog det kom jeg til at tænke på, at det ikke bliver bedre! Og det er faktisk ganske sjovt. Det går ned ad bakke fra nu af, jeg bliver 38 om et halvt år, og så burde jeg jo sådan set også være gammel nok til at stå ved.

foto-38

19 Comments
Previous Post
Next Post