Louise Kragh: Guld & Perler

IMG_5385

Så smukt kan det gøres. Jeg er faldet head over heels for Louise Kraghs smukke, fine smykker. Hun kombinerer metal og keramik, og der er et eller andet over hendes smykker, som får mig til at tænke både på plukkemodne bær og slik. Overfladen på perlerne på denne smukke halskæde er ikke på nogen måde ujævn, men det at det er keramik giver alligevel perlerne noget helt særligt, som jeg ikke kan finde ud af at sætte ord på. Det er noget med lethed, tyngde og tekstur, og som sagt: Jeg er forelsket.

IMG_5373

Jeg har kæden på her så du kan se, hvor langt den rent faktisk falder. Jeg har noget med lange halskæder. Den der sådan lidt 1920-er-agtige måde at kaste smykker om halsen på sig selv på, uden at være så bekymret for om fedtede børnehænder hiver i dem, eller om man får dem viklet omkring cykelstyret i morgenregnen. Dekadence, pynt, overflod – jeg er vild med det.

Kæden er fundet her – under det store billede kan du scrolle videre indtil du finder en farvekombination, du forelsker dig i. Kæderne findes også i sølv.

IMG_5378

(Jakken er købt på udsalg her, da jeg var i New York, men de har ofte fine udsalg på webshoppen – og de er gode til jakker // Toppen er fra Rosemunde // Jeans er fra Selected //)

8 Comments
Previous Post
Next Post