Den Seneste Uge

IMG_5271

De sidste syv dage er der sket meget. Der er faktisk sket rigeligt. Det var ugen, hvor jeg sagde farvel til min moster, og ugen, hvor jeg afsluttede Det Hemmelige Projekt.

IMG_5293

Det var også ugen, hvor vi fejrede Sofus, og glædede os sammen over, at vi nu har to næsten store drenge. Nye horisonter, muligheder og liv åbner sig, når man ikke mere har en lille nuttet baby, men en stor, selvstændig dreng.

IMG_5211

Det var ugen, hvor jeg begyndte at gå i strømper igen, fordi efteråret har meldt sig. Det var også ugen, hvor jeg genopdagede MP, hvor disse lækre, bløde, glimmervenner er fra.

IMG_5201

Det var også i denne uge, jeg fik syet og sendt sutteclips til mine gudbørn. De lækreste unger. Og hvis du selv vil sy nogen, kan du købe clipsne her. Det er et overskueligt lillebitte projekt, som man kan klemme ind blandt andre ting, uden at gå til i desperation over ikke at kunne nå at sy sagerne færdige.

IMG_5170

Og så var det her faktisk også ugen, hvor jeg til min egen store glæde og overraskelse holdt fast i det med at få løbet hver anden dag. Det er for vildt, Havde ikke tiltroet mig selv at jeg kunne.

8 Comments
Previous Post
Next Post