Hvorfor Blogland & Sensitivitetstræning Hænger Sammen – & Om Hvorfor Begge Dele Burde Være Obligatotiske

Blogland er nok et af de steder, jeg har lært mest. Jeg holder af alle bloggenrer. Jeg holder af de nye, de gamle, de unge, de sprøde, af dem i haver og af dem ved gryder. Jeg elsker at læse mænds blogs, og jeg er dybt afhængig af at læse med hos kvinder. Jeg elsker anbefalinger af skønhedsprodukter, bøger, legetøj, og alt muligt andet. Jeg elsker de dybe tanker, de små historier, og de refleksioner, der begynder i øst og havner i nord. Jeg er vild med det hele!

Blogland er for mig en form for sensitivitetstræning. Og jeg tror sensitivitet og empati er en muskel, der er vigtigt at finde, at træne og at ae, når den bliver overanstrengt. Empati er for mig vigtigere end vovemod, og vovemod er for mig at se endnu vigtigere end jagten på ro. Men sådan er vi så forskellige, og det er den forskellighed, der fylder Blogland ud og bliver ved med at holde Blogland relevant og i live.

Jeg tænker at vi har brug for mere af det. Mere sensitivitetstræning. Måske er det det, religion / kristendomsundervisningen burde erstattes eller suppleres af, at vi lærer at se verden gennem andre og andres øjne. At vi øver os i at gå en mil i deres sko. At vi lærer vores børn det. Så vi ikke altid tror at vi har ret til alt. At vi har krav på særbehandling. At verden er til for os. Så vi spørger pænt, og ikke synes at det er lige præcis os, der skal høres før de andre.

Et sted hvor sensitivitetstræningen er gennemført er hjemme hos Kathrine Lilleør (ja, jeg er klar over at hun er mere blå end jeg er, men efterhånden har jeg nærmest opgivet at finde rundt i farverne.) Læs hendes indspark i debatten om Au Pairsne her.

Et andet sted, hvor man kunne synes at den mangler er i debatten om den kriminelle lavalder. Se her. Nogle gange tror jeg den eneste mulighed for at finde en vej rundt i en verden af konflikter er empati. Ikke blødsøden, dum, 90-erramt sødsuppe, men empati som udgangspunkt for handling. I virkeligheden kunne man sige: Find ud af hvem du taler om. Sæt dig grundigt ind i deres forhold. Tal med dem. Lyt til dem. Læs deres blogs. Og dan så din mening.

7 Comments
Previous Post
Next Post