Strøtanker, Hjemve Og Hurtige Skridt

IMG_4732

Jeg har været rigtigt meget på farten her på det sidste. Alt for meget faktisk. Så meget at hjemveen ikke mere er en ve, men noget konstant. Jeg kommer heldigvis hjem i dag og har en hel uge hjemme. Jeg er i gang med TVproduktionen, som simpelthen er så sjov og fin, men som også fylder virkeligt meget. Jeg savner ungerne, jeg savner Johan. Ud over at være meget på arbejde og meget “på” i arbejdet, så sker der også noget andet, når jeg på den måde bliver revet ud af hverdagen. Noget jeg tror faktisk er ganske sundt. Det går op for mig at jeg elsker den – vores hverdag. Jeg vil gerne være hægtet op i børnefamilielivet med alle rutinerne og alt vasketøjet og alle overvejelserne om, hvad man kan lave af fars. Jeg vil også virkeligt gerne være på arbejde med mine kollegaer, og jeg vil gerne tænke store tanker sammen med dem. Faktisk elsker jeg det!

Jeg har brugt friheden væk fra alt og alle til to ting: Jeg er begyndt at tage noter igen. I en separat notesbog. Sådan nogle lidt random strøtanker, som ikke har noget formål og som ikke skal noget, men bare ord, der måske en dag kan blive til sætninger. Ord, som er pæne, runde, rummelige og som ikke endnu er del af noget.

Og så er der sket det for mig at se mirakuløse at jeg er begyndt at løbe. Sådan rigtigt. Sådan for alvor. Med sko og sportsbh og sved og rutine og det hele. Sådan noget, hvor jeg faktisk savner det, hvis ikke jeg er kommet afsted. De sidste fem uger har jeg løbet hver morgen, når jeg har lavet TV og hver anden derhjemme. Det ER et mirakel. Og på en eller anden måde hænger det sammen for mig, det med ordene og løbeskoene – det skal ikke noget, det har ikke et formål. Jeg skal ikke vinde noget, eller løbe et løb, eller bruge ordene til noget konkret. Det er kun for mig.

IMG_4731

10 Comments
Previous Post
Next Post