Om Basis & De Perfekte Sorte Jeans

IMG_5137

IMG_5142

Jakke: Zara // Sko: &Otherstories // Jeans: Black Swan Fashion // Tee: Selected Femme // Ørenringe: Stine A

Selvom jeg ser mig selv som sådan en lidt – og gru – bohemeagtig type, så elsker jeg basistøj, der bare virker. En tee, der sidder perfekt, et par jeans, der gør det, jeans skal gøre, og alt det andet, som føles sikkert og godt, hver gang man har det på. Og så tænker jeg at med lidt særlige sko og nogle guldsmykker, så bliver det faktisk heller ikke kedeligt.

Ovenfor har jeg en sort blazer på, som Julie hjalp mig med at købe, da vi skulle style til Det Hemmelige Projekt 2. Den er fra Zara og i følge Julie går man aldrig galt i byen med jakker fra Zara. Den er åben og har ingen knapper og sidder virkeligt perfekt over skuldrene.

Tee-en er en af dem, jeg kommer til at slide op. Den er fra Selected Femme som kan noget med toppe og tees. Den har en perfekt udskæring og en lidt meleret blå farve. Den sidder, og udskæringen gør noget godt for én.

Jeansne er fra Black Swan Fashions seneste kollektion. De har et ekstra panel syet ind langs hvert ben, hvilket får dem til at sidde perfekt. Så er de highwastede, og efter mine sidste sorte jeans gav op på en togtur, er jeg flyttet ind i dem her, som sidder endnu bedre. (De sidste sprak i linningen – på vej TIL møde.)

 

IMG_5138

 

16 Comments
Previous Post
Next Post