En Klassiker – Og Det Er Der En grund Til

IMG_4371

Nogle ting bliver klassikere, fordi der er en grund til det. De er bare perfekte, eller så godt som. Da jeg var barn brugte min mor Elnett. Duften af den hårlak minder mig om hende, og jeg føler mig meget voksen, velklædt og velplejet når jeg selv bruger den. For den ER en klassiker. Den kan noget som andre lakker ikke kan, og så fås den ovenikøbet til supermarkedspris, hvilket jeg bestemt ikke synes man skal foragte.

Da jeg var til modeuge i New York i vinter, så jeg hvordan selv frisører der var sponseret af andre hårpleje- og hårstyling-brandsmærker havde tapet Elnetts klassiske beholdere til, så de alligevel kunne stå på deres borde. For findes der egentligt nogen bedre hårlak end Elnetts? Den kan børstes ud af håret, den får det til at sidde uden at klaske og man kan samtidig bruge den i langt hår som ekstra volumen-boost.

Jeg havde læst om denne udgave af Elnett (bemærk leopardpletterne øverst oppe) i et engelsk magasin, og måtte simpelthen prøve den. Den giver ekstra volumen, og får mine krøller til at sidde godt fast, men stadig i bløde udgaver af sig selv. Altså ikke noget stivnet hår, men naturligt hår, der ikke skifter form i løbet af dagen. Og se. Den er PÆN. Men guld og leopletter.

IMG_4370

4 Comments
Previous Post
Next Post