Endelig: Den Perfekte Grund Til At Samle Dine Veninder (Hvis Du Har Brug For Én)

IMG_4452

Jamen det er jo så nu efteråret for alvor bliver fedt, for lige om lidt er Black Swan Fashions kollektioner igen på gaden – dvs, den er faktisk ikke på gaden, men de er hos konsulenterne. Black Swan Fashion er nemlig noget helt særligt – det er kollektioner, som sælges gennem konsulenter hjemme hos dig. Her på kontoret holder vi hvert efterår mindst et shoppeparty, hvor dejlige damer mødes, og prøver og shopper (hvis man vil) tøj i venners lag.  Konsulenterne hos Black Swan Fashion er vanvittigt dygtige damer, som altid giver noget ekstra, og får én til at se sig selv i et andet lys, og i et andet par jeans, end man havde kunnet forestille sig inden man mødte op til eventet.

Vi har været så heldige at følges med de to dygtige damer bag brandet, Janne og Sabine, siden det så dagens lys, og jeg er fan. Her er nemlig kvinder, der tør gå efter drømmene sammen med – ikke imod – andre kvinder, og som sætter nytænkning og kvalitet højere end vanetænkning og kvantitet. Den eneste slagside ved det er at kollektionerne er limited editions, og at de har det med at blive rimeligt hurtigt udsolgt…

Efterårskollektionen er fan-fucking-tastisk. For eksempel denne uldne kjole (nej den kradser ikke), i den smukkeste kongeblå farve. Den har rynk ved maven så man kan være sig selv, uden at sløre den krop, man har. Kjolen har lange smalle ærmer og en perfekt udskæring som gør noget særligt fint for balancen i kroppen. Black Swan Fashion kan desuden noget helt særligt med bukser, og deres kvaliteter spænder vidt. Sagen er bare også den, at det er tøj man har råd til – kjolen her koster for eksempel 470 kr, og er i en fantastisk kvalitet.

Du kan booke en konsulent her, og jeg synes virkelig du og dine veninder skal overveje at unde jer selv den luksus det er, at blive taget hånd om på en kyndig måde.

IMG_4446

IMG_4450

IMG_4447

7 Comments
Previous Post
Next Post