Før Eller Siden… (Om Uventede Tidslommer Og Magi)

IMG_3617

Før eller siden… Så skal jeg nok holde op med at sige det samme om den lille kolonihave, der er blevet ikke bare en plet på landkortet men et rum i hjertet. Det har været en særlig sommer: Både fordi Sofus er begyndt i Børnehave og Elias er stoppet (jeg har ingen vuggestuebørn!!!), men også fordi Johan fik mulighed for at spille på Grøn Koncert, og fordi vi gjorde som vi altid gør, når en af os kan mærke ilden brænder: Sørger for muligheden.

Endnu en grund til at det er blevet en særlig sommer, er at den begyndte i maj. Med weekender i kolonihaven, pauser fra virkeligheden, nærhed til hinanden og en lille bitte verden, der er så overskuelig at vi kan genkende hvert græsstrå og blive overraskede over de ting, der gror, spirer og folder sig ud. Sammen. En fredag til søndag derude er som en tidslomme, et lille hul i virkeligheden hvor tiden går på sin egen måde og jeg sammen med familien mister både rytmen og længslen efter den. Den suger os ind den haven og en weekend der føles som både tre sekunder og en uge. Den have er en mirakelplet, og jeg tror på haveterapi. Dér: Jeg sagde det. Jeg er omvendt. Med jord under neglene.

6 Comments
Previous Post
Next Post