Om Målrettethed – Og Karaktergennemsnit (Og Om at Kysse Den Forkerte)

I går var der en masse studerende landet over, der fik at vide, at de er kommet ind på deres drømmestudier. Der var desværre også mange, der gik det modsatte at vide.

For noget der nærmer sig 20 år siden, begyndte jeg at læse. Det var dengang man kunne være 3 år om at skrive sit speciale, og den gang, da det ikke var noget problem med sabbatår. Jeg havde taget et enkelt inden jeg begyndte at læse, men nogen af dem, jeg havde læst sammen med havde taget 4.

I dag skal de studerende for det første være målrettede. Helt fra gymnasietiden, for at få de karakterer de har brug for. Kvote 2 findes, men er så vidt jeg kan forstå ikke en redning for mange. Så skal de tidligt i gang med at læse. Jo før jo bedre, og de skal give den gas på studierne, mange har ikke tid til et job ved siden af.

Med fare for at lyde som den ældste dame i verden, så vil jeg tillade mig at sige, at jeg synes skruen er strammet for hårdt. Jeg mener: Hvem vil ligge på briksen hos en 23årig psykolog, der har aldrig har haft en svinkeærinde i livet, men til gengæld gode karakterer? Hvem kan ansætte en på samme alder, der er udannet indenfor management og ledelse, til at gøre netop det, hvis vedkommende eksempelvis aldrig har haft et job selv? Hvis studierne har været alt?

Jeg synes det er et problem at de studerende i dag ikke må vælge forkert, at de ikke må ombestemme sig, at de ikke kan få lov til at kysse på den forkerte og flytte med ham til Italien et halvt år uden at deres fremtid lider under det. Jeg er ikke sikker på, hvem vi uddanner til hvad, men så længe vi bliver ved med at stramme skruen skal vi ikke undre os, hvis det bliver svært at finde et job på den anden side af uddannelsen.

21 Comments
Previous Post
Next Post