SommerGæst: Szhirley

De sidste uger har jeg haft besøg af en lang række inspirerende damer. Hvis du vil møde dem alle, så klik på tagget Sommergæst nedenfor. I dag har sangerinden og skuespillerinden Szhirley sagt ja til at kigge forbi. Hun er en af de helt seje. En uge efter lille Bille kom til verden, stod hun på scenen i årets Tam Tam Revy. Szhirley arbejder, og har Bille med, og lever på den måde et “barsels”liv, jeg kan kende mig selv i fra da Sofus var lille bitte. Samtidig driver hun en meget personlig og nærværende instagramprofil, @szhirbird_instamonsta, og er en af dem, der af medierne hele tiden bliver bedt om at forholde sig til sig selv. Jeg er vild med måden hun gør det på – åben og ærlig. Og her er hun:

foto 1-1

Hvilken sommer bliver det for dig i år? Hvem skal du dele den med, og hvad er vigtigt for dig i år?

Det bliver en sommer hvor jeg kommer til at spendere dagene i vores dejlige kolonihave m. vores nyfødte søn Bille, og så står den på Tivolis revy Tam Tam om aftenen. Så jeg kommer til at dele denne sommer med min kæreste, vores drenge, min mor som dagligt hjælper m. Bille når jeg er på scenen og så mine skønne kollegaer.

Det som jeg kommer til at lægge mest vægt på og som er vigtigst for mig udover at være der for Bille og udføre mit job ordentligt er, at være der så meget som det overhovedet er muligt for vores store dreng Elton på 4 år. Han må under ingen omstændigheder føle sig tilsidesat eller i 2. række.

foto 3-1
foto 3
Hvad er dit bedste sommertip?

Brug endelig faktor hver dag. Det behøver ikke være mere end faktor 15, men du vil takke dig selv for det når du bliver ældre, uden elefanthud og pigmentforandringer pga. solskoldning. Husk også at drikke latterligt meget vand i varmen. Jeg foretrækker danskvand så der er lidt fest i min mund.

foto 1-4
Må vi se det sommertøj, du elsker højest – og få at vide, hvorfor?
Går generelt med kjoler der skærer over brystet så mama her stadig kan opbygge en tan, når jeg triller med Billen. Samtidig er det også praktisk med easy access til det lille mejeri når barnet skal i baren efter en babssnaps eller en lunken lyn latte
Hvilken bog kan du anbefale mig at læse under æbletræet i kolonihavehuset?
Jeg vil klart anbefale en god opskriftsbog med juicer, smoothies og kager som skal afprøves sommeren igennem.
Hvilken sommer var den vigtigste for dig – og hvorfor?

Sidste sommer var den første i vores nye lille kolonihave og det var og er stadig guld værd at se hvordan Elton opfører sig som en øko-ko når de bliver sat på græs i foråret. Det er uvurderligt m. sådan et lille grønt frimærke, når man ellers er et (meget tilfredst) bybarn

1 Comment
Previous Post
Next Post