Om Fire Sekunders Ro – Og Hvad Gør DU?

IMG_3223

IMG_3219

Rosen her er fra kolonihaven. Ikke en jeg selv har dyrket, men en jeg selv har plukket fra den busk, der stod i haven, da vi overtog den. En rigtig haverose med masser af torne og knopskydninger og ting, jeg ikke ved nok om endnu. Men jeg har bundet den op, og det tæller også! Der er noget over den ro, jeg tager med mig hjem fra haven, og vi er der faktisk også så tit vi kan. Jeg bliver ind i mellem meget træt af at høre ord som stress, travlhed og pres bliver blandet sammen, for stress er en slem lidelse, som man ikke skal spøge med. Jeg har ikke stress, jeg er ikke stresset, men jeg har travlt her i den sidste uge op til at det meste af verden går på sommerferie. Hvis ikke jeg husker at give mig selv de fire sekunders absolut stilstand ind i mellem, så er jeg ikke mere dygtig nok til det jeg skal være god til. Og ro handler – må jeg indrømme – om at være helt alene. Ikke skulle opdrage, fordele, være til stede, men bare være i mig selv, og jeg behøver ikke mere tid end det tager at lave en kop god kaffe. Så kan jeg sagtens drikke den i godt selskab. Kaffe og Koloni. Så letter presset.

Og det er her, jeg gerne vil vide, hvad du gør? Hvordan letter dit pres? Hvad har du brug for? Har du gode tips? Gerne nogle der ikke kræver at man er væk hjemme fra i 24 timer, men tips, der kan sniges ind i en hverdag?

29 Comments
Previous Post
Next Post