Om Søndagsshopping & Erhvervsskader

 

Det er efterhånden ved at være svært at følge med i hvornår en kollektion begynder, og en anden slutter, og hvornår modhusene skifter sæson. For allerede inden sommerudsalget begynder er pre-fall-kollektionerne i netshops, og jeg kan næsten ikke holde det ud. For efterårskollektionerne kan for det meste lidt mere, er lidt tungere og indbyder til lidt mere lag på lag. Man skal virkeligt holde sig i skindet, og ellers være en af dem, der er megagode til at dyrke et bestemt look, og købe ting, der bare holder og holder og passer til netop dét look. Sådan én er jeg ikke. Jeg er VILD med tøj, mode, accessories, dullegrej, og det er en besættelse, der aldrig har givet slip. Måske hænger det sammen med glimmerforskrækkelsen i mit barndomshjem, måske er det en erhversskade, men her er i hvert fald nogle af de mange smukke ting, du kan komme til at klikke dig videre til i de mange lækre webshops.

#1 – Da jeg var i New York så jeg i de fleste butikker, smukke blonde-bomber-jakker, og jeg ærgrer mig stadig over at jeg ikke bare hev visa-et frem. Nu har NOTICE én som ovenikøbet er på udsalg og supersmuk.

#2 – Måske de perfekte stiletter i en smuk, gul farve, som i dén grad sætter knald på festen og ikke mindst på hverdagen. De er måske nok lidt høje (og rimelig dyre), men Dolce e Gabbana er i gang med noget af et comeback og det ses altså. Suk. Siger jeg bare.

#3 – Jeg er ved at bygge op til en samlermani omkring Stine A – jeg har et par af hendes ørenringe og sjældent har jeg set noget så pænt som dette armbånd. Men pas på inde på hendes webshop – der er faktisk ikke rigtigt noget, der ikke er pænt…

#4 – Moshi Moshi Mind exellerer igen og igen i brugbare, smukke og komfortable styles, som ikke bliver mindre relevante, kommer på udsalg eller forsvinder fordi sæsonnerne skifter. Denne cape er en af de styles.

#5 – All over print og blomster har været i moden et par sæsonner nu og vinteren bliver også blomstrende. Jeg har forelsket mig i denne kjole, den er simpelthen så fin. Og jeg er sikker på at den virker både med strømper og bare ben. VILA har den.

3 Comments
Previous Post
Next Post