I Stedet For Blomster – Sig Det Med (Danske) Grøntsager

IMG_3124

Forleden kom jeg hjem til den smukkeste kasse. Grøntsager med små Dannebrogsflag stukket i. Leveret ved døren. Som del af en større anlagt kampagne for at få os danskere til at være mere opmærksomme på, hvor vores grønt kommer fra.

(Så ja, jordbærerne, salaten, blomkålshovedet og persillen var en gave fra Køb Dansk Kampagnen – og jeg skriver om det her, fordi jeg simpelthen har lært så meget af det!).

For en ting er at mange af os efterhånden prioriterer økologi højt, men måske glemmer at overveje hvor god en agurk er for miljøet hvis den rejser hele vejen fra Spanien før den havner på vores bord – økologisk eller ej.

I forbindelse med kassen har jeg modtaget en masse virkelig spændende information – og kender du det, nogle gange er det simpelthen så pinsomt at opdage, hvad man glemmer at tænke over, før det står lige foran én. Jeg mener; selvfølgeligt bør jeg, der prøver at spise så økologisk som mulighederne (både tid og €) tillader det, også være skarp nok til at overveje, hvor langt det grønne rejser. Men det er jeg så nu.

Så jeg har med andre ord lært tre ting:

1. Jeg bør tænke mig om – og købe danske alternativer frem for at hoppe direkte i den Sydeuropæiske kasse.

2. Jeg bliver mindst (!!!!) lige så duperet af en kasse grønt som en buket blomster.

3. Der er virkeligt mange ting, jeg ikke ved om fordelene ved danske grøntsager – og for at du også kan få indsigt i dem, har jeg lagt informationerne nederst i dette indlæg.

IMG_3127

Mandelpandekage a la Jane Faerber med jordbær til morgenmad.

IMG_3126

IMG_5858

(Dansk) Salat med (Danske) jordbær – og min nye guilty pleasure salt grillost (den fra Taverna).

Og her – de fordele, jeg er blevet gjort opmærksom på:

1. Pesticidrester

De fleste danske gartnerier/avlere er i dag krediteret i forhold til Global GAB (Good Agricultural Practice). Det betyder, at forholdene omkring brug af hjælpestoffer (gødning, pesticider og vand) er kontrollerede, og at arbejdsforholdene og hygiejnen under produktionen er forsvarlige. Derudover har vi i Danmark et restriktivt godkendelsessystem, når det kommer til pesticider.

 

Der er i EU i alt godkendt 457 aktivstoffer (pesticider), heraf er kun 150 tilladte i Danmark. Af disse 150 er kun et fåtal godkendt til frugt og grønt. Dette betyder, at risikoen for pesticidrester i DK er relativt lille, hvilket både fødevarestyrelsens pesticidrapport og diverse undersøgelser fastslår.

 

Medierne har i længere tid påpeget, at pesticidrester leder til ADHD og indlærings-vaskeligheder og berettet om fund af pesticider i urin hos børn i Danmark. Men de pesticidrester, som er fundet i urinen stammer oftest fra pesticider, som ikke er godkendt til dansk produktion. Dvs. de kommer fra importeret frugt og grønt.

 

Stikprøver fra frugt og grønt viser, at danske varer har et lavt niveau af pesticidrester på ca. 5-10 % af den tilladte grænseværdi, mens prøver fra udenlandsk frugt og grøntsager viser et langt højere niveau.

 

Fødevareinstituttets konklusion af Fødevarestyrelsens pesticidrapport er, at eksponeringen for pesticidrester nedsættes med 50 % ved at vælge dansk produceret frugt og grønt

 

2. Biologisk bekæmpelse

Danmark er det førende land i verden inden for biologisk bekæmpelse. Biologisk bekæmpelse betyder, at der anvendes et nyttedyr eller en svamp/bakterie til at bekæmpe skadedyr.  Danske væksthusproducenter bruger i stigende grad biologisk bekæmpelse, fordi det er lettere at benytte i afgrænsede områder. Mange danske avlere (både økologer og konventionelle) bruger også alternative midler, som fx naturlige hormoner, der sættes i en æbleplantage for at forstyrre skadedyrene, så de bliver væk. Alternative midler og biologisk bekæmpelse skal godkendes som andre pesticider.

 

3. Dansk Fødevaresikkerhed

Når danske gartnerier er akkrediteret med Global GAP betyder det også, at producenter skal opfylde krav til fødevaresikkerheden, således at produktionen foregår fuldt forsvarligt med hensyn til gødning, vand og arbejdskraft.

 

Til dyrkelsen af dansk frugt og grønt anvendes vand med drikkevandskvalitet. Og der testes løbende for kimtal for at sikre, at der ikke sker uhensigtsmæssig spredning. Medarbejdere som arbejder i danske gartnerier er nøje instrueret i hygiejne og i at undgå spredning af sygdomme. Fødevarestyrelsen tager løbende prøver fra frugt og grønt for at konstatere om fødevaresikkerheden er i orden.

 

4. Kort transportvej fra jord til bord

Hvorfor skal agurken kører fra Spanien og Holland? Er det virkelig nødvendigt at køre blåbær, snackærter og jordbær fra Egypten eller Etiopien? I Danmark er vi forvænte med at spiser alle typer frugt og grønt hele året, selvom langt de fleste synes, at jordbær smager bedst i sommerhalvåret.

 

Men er det ikke uden grund at transportere frugt og grønt over store afstande, når vi kan producere det selv? Så vil der være langt færre lastbiller på motorvejene gennem Europa og vi vil spare brændstof og CO2. Det er klart, at vi i vinterhalvåret, hvor lyset er sparsomt, kan have brug for at finde frugt og grønt fra andre lande. Men måske skal vi i højere grad lære, at der er visse typer frugt og grønt, som hører sommeren, efteråret og vinteren til? Det vil i så fald give os et mere varieret og dermed sundere madindtag.

 

Frugt og grønt er friskest, når det er plukket tæt på os. Vandindholdet er højere og sprødheden bedre. I Danmark plukker vi frugt og grønt ved modenhed, således at det har fået al den næring fra jorden og solen, som den har brug for. I modsætning til visse typer frugt og grønt, som importeres, der er plukket umodent og modner undervejs til butikkerne.

 

Om efteråret og vinteren har vi brug for energien og fibrene fra de grove grøntsager som kål og rodfrugter. De er gode for os, når lyset er knapt og fibrene hjælper maven i vintertiden, hvor vi sidder meget ned. Ved at vælge de danske sæsonproducerede varer, opnår vi besparelse på energi, miljø og optimere vores sundhed. Som sideeffekt ved at købe sæsonvarer beholder vi arbejdskraften i Danmark.

10 Comments
Previous Post
Next Post