Endnu En (Hjertegribende) Historie Fra Fødegangen

I går læste jeg denne artikel i Politiken. Den er skrevet af en kvinde, der fik et kejsersnit på Rigshospitalet, hvorefter hun bliver lagt på den klassiske firesengsstue, hvor faderen ikke må være om natten. Det var et gigantisk chok for hende, og hun beskriver meget hjertegribende, hvordan det at have fået et kejsersnit forhindrer hende i selv at tage sit barn op, at hun har brug for hjælp, som hun ikke kan få. Personalet er simpelthen underdrejet, og skønt de gerne vil, er der ikke ressourcer til at give den nybagte mor og hendes barn, den støtte der er behov for. Og igen: Faderen sendes hjem.

Jeg undres til stadighed over de forhold vi tilbyder de fødende kvinder. (Altså hvis man ikke er kongelig…) Jeg forstår ikke at der ikke bliver gjort noget, at VI ikke gør noget – at vi ikke slår i bordet og siger stop. At det er netop her, sparekniven skal ned igen og igen. Jytte Hilden sagde en gang til mig for mange år siden, at vi bliver for optaget af vores eget – at hvis vi virkeligt ville forandringen, så ville vi kæmpe for den. At vi har så mange undskyldninger, og så mange personlige issues at vores indignation slet ikke udmynter sig i handling. Jeg er bange for at hun har ret. Og jeg er holdt helt op med at forstå rimeligheden i at nye liv begynder i stress og jag. Og så er det lige meget om du eller jeg har haft en fin oplevelse med hospitalsvæsenet, jordmoderen eller fødslen, for hvis der står andre kvinder i en situation, hvor de overlades til sig selv på den måde, så kan vi snakke op og ned ad stolper om hvor godt det virkede for os, men faktum er bare at der ligger kvinder på fødegangene, i deres livs mest sårbare situation, hvor de ikke kan få den hjælp de har brug for.

Jeg har sagt det før og jeg siger det igen: Vi har brug for søstersolidaritet og i det mindste én enkelt politiker, der har fattet at der er stemmer i os. At vi betyder noget, og at vores børns begyndelse i livet og familiedannelsen er alfa og omega for hvordan vi alle sammen kan deltage i samfundet.

 

38 Comments
Previous Post
Next Post