Om Det Daglige Brød – og en opskrift

IMG_1979

Først: TAK for den fine modtagelse af den her! 

Jeg er ikke på LCHF-bølgen; lad det bare være sagt med det samme. Jeg spiser søde sager, honning, syltetøj og chokolade. Jeg drikker også vin, og kan ikke holde mig fra flødeskum. Men det er vist anti-LCHF, blot anti-bikini. I det hele taget bryder jeg mig ikke om fundamentalisme af nogen art – endsige om regler. Hvis først jeg har en regel, bryder jeg den. I indre desperation over ikke at måtte.

Jeg tror på det daglige brød. Jeg elsker duften af nybagt brød, jeg elsker når jeg en sjælden gang for bagt de boller der definerer det omsorgsfulde moderskab her i landet, og ungerne begynder at sniffe duften ind og trække mod køkkenet. Jeg elsker brød. Jeg elsker håndmadder, og at spise rugbrød til frokost. Problemet er bare at jeg ikke tåler gluten, og nu har jeg i et par dage måttet undvære det gode kernebrød, fordi jeg simpelthen ikke har haft til at at kvase, røre og bage. Og jeg kan mærke det med det samme. Så i aften smækker jeg et brød sammen som de to ovenfor. Og med en ordentlig klat god syltetøj, meget gerne denne fra Rigoni (som jeg køber i Irma, og jeg tror faktisk også den fås i de store supermarkeder landet over) så er jeg seriøst på toppen igen.

PS – jeg bager efterhånden brødene uden opskrift, men fra følgende grundide:

8 æg

1 dl olie

300 gram knuste mandler

700 gram diverse nødder, kerner og frø

En håndfuld rosiner

1 spiseske salt

ca 45 minutter i ovnen ved noget der ligner 190 grader.

IMG_1980

5 Comments
Previous Post
Next Post