Når Dit Motto Rammer Dig I Nakken

IMG_5228

Den her har jeg tænkt en del over. For nej, det var hun ikke, hverken på den ene eller på den anden måde. Men hun har knoklet, satset og grædt for åben skærm i årevis. Det sidste behøver man måske ikke nødvendigvis lære af (selvom jeg elsker hende for at kunne, gøre og tude det – at vise sig selv så tydeligt), men som du sikkert ved, hvis du læser med her, så tror jeg på at det at gøre sig umage er et ret godt motto. Det der med altid at vide, at man har gjort sit bedste, at man har spurgt de klogeste man kender om hjælp og råd, og at man ikke har givet hverken slip eller op på halvvejen.

Det motto passer fint på mit arbejdsliv, og på min hverdag. I dag er bare ikke en helt almindelig dag: Den begynder med at Elias og jeg skal til lægen. Han hoster som en gammel mand, og snorker så væggene ryster, og jeg formoder at det kan have noget at gøre med vandkamp i regnvejr eller alternativt et af de mudderhuller han har bedrevet på det sidste. Når jeg så har været der, skal jeg…. Fælde tre træer. I kolonihaven. Og det SKAL være i dag. Og jeg er ikke vild af fryd. Jeg skal heldigvis ikke gøre det alene. Men nu gør jeg det, og gør mig umage og tænker at om ikke andet, så kan der vel (for hulan) komme en oplevelse ud af det. Rapport følger så snart jeg er i sikkerhed ved mit skrivebord, hvor alle mine (skide-)gode mottoer (motti?) passer topgodt.

3 Comments
Previous Post
Next Post