Når Børn Bliver Venner – Med Sig Selv, Hinanden & Verden

IMG_2524

Weekenden er sigte, og denne uge er det Johan, der skal arbejde røven ud af bukserne, mens jeg har en unge under hver arm. Jeg er nemlig lidt i tvivl om, om jeg overhovedet vil give slip på dem lang tid nok til at de kan drøne ud i solen, for hold op hvor er det godt selskab for tiden.

Der er sket noget med dem.

De er blevet gode venner, ikke blot de to sammen, men på en eller anden måde også med sig selv om med omverdenen. For Sofus handler det om at han kan udtrykke sig klart og fortælle hvad han vil og især hvad han ikke vil. At vi kan føre samtaler, og at vi kan lægge planer sammen. For Elias handler det om, at han er blevet stor – den frihed, kolonihavelivet har givet ham, har han taget imod med åbne arme og giver den så meget gas på græsplænerne, i mudderhullerne og i det hele taget overalt sammen med en folk af ligesindede. Og faktisk sad jeg i sidste weekend pludselig i et kvarter uden at NOGEN bad mig om NOGET. Med hænderne i skødet, og var i tvivl om, hvad sørensen jeg skulle stille op med mig selv. Jeg nød det – og i denne uge tager jeg en bog med, når ungerne og jeg skal være alene, for når de pludseligt hellere vil noget andet end mig, så vil jeg (gen)læse denne fantastiske sandfærdige beskrivelse af, hvordan en fatter inder cykler til Sverige for at gense den kvinde, han forelskede sig i. Romantisk!

 

7 Comments
Previous Post
Next Post