Om Glamour – Og Hverdag

IMG_5477

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er fan af hverdag. Jeg synes det må være hverdagen, fremfor ferierne, der investeres i – der er mest hverdag, og derfor gælder det for mig, om at have en så god en af slagsen som overhovedet muligt. Jeg nyder godt nok også en dose glamour ind i mellem, må jeg indrømme.

Der har dog været lidt rigeligt run på i hverdagene de seneste uger – mest på den måde, hvor jeg ikke helt har nået at få set mig over skulderen ind i mellem fordi det hele tiden har handlet om at se frem. Nu er jeg ved at være igennem, og der falder en ro over travlheden (som stadig er der), så jeg lettere kan nyde det hele. Paris var ikke helt Paris i denne omgang – jeg nåede nemlig ikke så meget som at stikke næsen udenfor i byen. Det var der sådan set heller ingen grund til, for da jeg landede med det allerførste morgenfly tirsdag øsede det ned, og det blev det ved med indtil jeg fløj hjem i går aftes. Jeg klamrede mig til min kaffe tirsdag morgen – dagen efter Elle Style Award – og det der med at stå op klokken fire rimer ikke på fest aftenen inden. ikke for mig i hvert fald, og slet ikke mere. Så her er de billeder, jeg nåede at tage i Paris:

Operaen i regn fotograferet fra taxa.

IMG_5500

Baggård i regn, fotograferet fra det kontor jeg arbejdede på:

IMG_5492

En macaron på størrelse med en desserttallerken i lufthavnen – med virkelig god kaffe til:

IMG_5514

Og så sluttede dagen i går med kys og kram på mine unger, og så er alt godt igen og fyldt med glimmer og den anden slags kærlighedsfyldte glamour.

2 Comments
Previous Post
Next Post