Om At Sætte Sig Ned Og Betragte

IMG_1219

Det er morgen i Paris, og lige om lidt skal jeg være ude af mit  hotelværelse. Jeg har endnu en arbejdsdag tilbage i byen; heldigvis en dag med ting, hvor jeg kommer rundt og ser noget. Jeg flyver hjem til ungerne i aften, og Johan har allerede prikket til min hjemve ved at sende de lækreste billeder af ungerne.

Mens jeg var gravid med Elias, fyldte min veninde 30. Den sommer hun gjorde det, boede hun her i Paris. En hel sommer. Hun var indskrevet på en uddannelse, og fik et helt liv her i den smukkeste by, mens hun sugede til sig af ny viden. Min veninde taler fransk som sit andet modersmål, hvilket naturligvis gjorde det hele til en endnu vildere oplevelse for hende, og hun nød det.

På hendes fødselsdag besøgte jeg hende i nogle dage, og mens hun passede sine studier, sad jeg bare stille på caferne og lod byen gå forbi mig. Og kørte croissanter ned (jeg minder om at jeg blev en hval, da jeg var gravid med Elias, og der var intet der holdt mig tilbage, så det er med vilje at croissanter er i flertal her). I virkeligheden var det nok på den tur, jeg for alvor oplevede byen. Min veninde havde været her længe nok til at kunne pege ud hvor jeg skulle gå hen, hvor jeg skulle se hen og hvor jeg skulle sætte mig, og det er virkeligt sjældent jeg kommer til et sted, hvor der er tid til at sætte sig ned og se på byen og dens beboere, men jeg tror måske det er sådan man oftest oplever mest. Det når jeg så ikke lige i dag, men jeg vil så  tilbage hertil uden agenda.

Og når det så er sagt, så tror jeg man kan sætte sig hvor som helst i verden, og få noget ud af at betragte menneskene, byen og livet. Om det så er Paris eller Pandrup.

IMG_1200

IMG_1203

7 Comments
Previous Post
Next Post