Samtale Om Det God Arbejdsliv

Det er mandag, og jeg har været på arbejde lørdag og søndag. Jeg er heldig. Mit job er ikke en tur i saltminerne, noget jeg ikke interesserer mig for, eller noget jeg skal holde ud. Jeg elsker mit arbejde. Men det koster også. Der er forsider og bagsider.Jeg tror vi er mange kvinder, som kæmper med de dele: Med at få livet til at hænge sammen. Med at få et job, som er, som vi ønsker det skal være, og med at få familien til at hænge sammen rundt om det. Deltid eller fuldtid, eller hjemme eller ude – alt har konsekvenser.

Jeg har modtaget en mail fra en kvinde, der læser med her. Det gør jeg heldigvis tit, og jeg har fået lov til at dele noget af den med jer. Lad os forresten kalde læseren for Louise:

Jeg er snart færdig på universitetet, har en lille datter på snart 2, læser humaniora og er 29 år gammel. Jeg ved jeg vil have flere børn, og at jeg vil være der for dem. Jeg har taget barsel og givet mig tid til den, og det vil jeg gerne blive ved med. Jeg har ikke arbejdet ved siden af læsningen da jeg gerne ville give min datter og min mand og mig de optimale betingelser for at have en god hverdag. Nu hvor jeg bliver færdig vil jeg gerne høre, hvordan jeg får et job som dit. Jeg vil gerne rejse meget, skrive og arbejde med kommunikation. Jeg foretrækker dog at arbejde deltid, nok gerne helt op til 30 timer, men helst ikke mere, af hensyn til min familie og min datter.Hvad er dine gode råd?

Jeg har mailet en del frem og tilbage med Louise, fordi hun blev lidt chokeret da jeg sagde at det havde jeg absolut ingen gode råd til at opnå. Så da Louise igen spurgte, hvad jeg mente hun skulle gøre, var jeg ærlig, og meget kort fortalt, svarede jeg nogenlunde sådan her (her i en forkortet udgave)

Jeg aner det ikke. Hvis du vil arbejde deltid, og ikke har haft studiejobs, kan jeg på ingen måde regne ud hvordan du får gang i den type liv. Jeg arbejder de fleste weekender. Jeg arbejder hver aften. Min arbejdsuge overskrider langt de 30 timer, og langt de 40 og langt de 50. Jeg rejser. Ikke på første klasse, og ikke på de lette afgange, hvor jeg altid kan nå hjem og putte ungerne. Jeg har arbejdet hele min studietid. Både i betalte jobs, og i job, der gav erfaringer men ingen løn. Jeg har glade børn, som jeg ser meget. Jeg er hjemme – når jeg er i København – ca kl 16, er med dem til de sover ca kl 21 og arbejder så.

Louise skrev tilbage at det chokkerede hende. At hun slet ikke havde regnet med at man skulle arbejde så meget. Mit svar lød noget i retning af følgende:

Det er ikke sikkert MAN skal. Men jeg har skullet og skal stadig.

Hele denne lange korrespondance fik mig til at tænke… For gøres det gode liv op i timer? Er man kun glad hvis man kan være på deltid? Er man kun glad, hvis man arbejder fuld tid? Og hvorfor mener vi at vi selv måles i tid? Vi skal være på arbejdsmarkedet til vi er 70 i min generation. Vi kommer ikke til at gå på efterløn, og der er plads til at starte forfra mange gange – men nej, der er heller ikke mere nogen, der får noget serveret på et sølvfad; hverken det gode job eller den gode karriere, eller det gode liv. Men lykken ligger i hverdagen, og hvordan den fungerer bedst må være op til den enkelte – faktum er bare at jeg for mit vedkommende ikke kan trække et godt arbejdsliv i en automat; og jeg tror at lige gyldigt hvad man vil, er det noget man må arbejde hårdt for.

 

29 Comments
Previous Post
Next Post