Endnu en ting, vi ikke orker at tænke på

Da jeg havde skrevet dette indlæg fik jeg en mail, om ikke jeg synes det var lige lovligt malplaceret at pendle mellem mødre i knibe, fødsler og neglelak. Nej, svarede jeg. Det synes jeg ikke. Jeg synes ikke at neglelak udelukker omsorg for andre – eller at vi kan se ud over vores egne næsetipper. Og nej, jeg synes heller ikke at omsorg for andre udelukker hverken neglelak eller sko. Og jeg har i dén grad tænkt mig at pendle videre mellem alle dele af livet og den verden vi er en del af.

Jeg ved at langt de fleste af jer, der læser med har det på samme måde: At man kan rumme både det nære og det fjerne. Sig selv og andre.

Så derfor: I Syrien har krigen nu raset i tre år. Jeg hørte i P1 forleden at der er så voldsom mangel på medicin at man amputerer børns lemmer fordi man ikke kan behandle simple betændelser. Jeg hørte også at man lader sig bedøve med et hårdt slag i hovedet med et jernrør når man skal opereres. Kvinder, børn og mænd lider, sulter og dør. Hvis dette var ubegribeligt slemt – så er det endnu værre nu.

Nogle af de ganske, ganske få, der lige nu reelt kan gøre en forskel (så vidt jeg kan gennemskue) i det vanvittige kaos af lidelser, sult og nød,  er Læger Uden Grænser. Hvis du støtter dem med 500 kr er det fuldt fradragsberettiget. Du får skattefradraget ved at taste dit cprnummer ind. Jeg har lige gjort det.

Du kan læse mere om organisationens indsats i Syrien her – og mere om behovet for hjælp samme sted.

9 Comments
Previous Post
Next Post