Må Man Kalde Det En Slags Åbenbaring?: Fem Ting, Du Kan Bruge Kokosolie Til

35115_Kokosolie

Jeg har haft en tjaaa… åbenbaring af en art. For helt generelt elsker jeg når ting der ikke rigtigt koster noget, kan løse ens problemer, og ovenikøbet betyde at man ikke behøver forkøbe sig. Så derfor tillader jeg mig lige at dele dette med dig:

Den her bøtte kokosolie fra Urtekram bor hjemme i mit køkken. Den er økologisk, og vi bruger den til at stege i. Den dufter svagt af bountystrande, men giver ikke smag af hverken thaimad eller kokos til det vi steger i den. Den er særligt god til at stege ting ved høje temperature, hvor andre olier og smør måske ikke er helt så sunde. Men ud over at bruge denne haps i køkkenet, har jeg efterhånden lært at man kan bruge den til en del andre ting:

  1. En hårmaske. Hvis du har vintertrætte spidser kan du smøre dem ind i olien, og vikle et håndklæde om i en halv times tid. Når du skyller olien ud, og vasker efter med shampoo, er dine spidser lækre bløde og skinnende.
  2. Brug den som øjenmakeupfjerner – den tager det hele, også vandfast mascara. Bare dup lidt på en vatrondel.
  3. Som barbercreme – du undgår de små knopper på benene, hvis du smører lidt kokosolie ud på benene først. (Seriøst!)
  4. Som neglebåndsolie. Plain and simple.
  5. Som fugtighedscreme. Den er god, men ret fedtet. Jeg lærte det af en makeupartist, som viste mig hvor smukke blanke ben og arme bliver af den. Vær meget varsom med hvor meget du smører på, men huden suger det til sig.
23 Comments
Previous Post
Next Post