Om Selvbilleder, Blogbilleder Og Pinlige Billeder

IMG_0373

IMG_0357

IMG_0375

Det er faktisk en ret sjov øvelse, det med at lægge billeder af mig selv på bloggen her. Men jeg må indrømme, at jeg elsker når andre gør det – jeg elsker at vide, hvem der taler til mig, fra en blog. Blogbilleder er en særlig genre, og jeg er ikke begyndt at lægge filtre på mine endnu, men be ware – måske gør jeg det (fylder jo trods alt snart 100). Disse billeder tog min søster i lørdags, da vi var på arbejde sammen. Og som du kan se nederst, er der pinlige billeder nok at tage af.

Når det kommer til mode, så er jeg i mit eget selvbillede sådan en ret farverig, spraglet type. Multicolore, boheme, mange farver, mønstre og pels, hat, glimmer, hæle.  Det er ret mærkeligt, for jeg ender som oftest i sort. Og i flade sko, for det er jo latterligt svært at løbe en seksårig ind i syv cm høje hæle.

Det meste af mit basistøj  er i hvert fald sort, og så hælder jeg en spraglet jakke eller nogle smykker ovenpå. Så nej – ikke så boheme endda. Og hvad der er endnu mere mærkeligt er at jeg nu i årevis har tænkt mig selv som typen der tilbringer vinteren i en pels og med hat, og jeg ejer hverken det ene eller det andet.

Men jeg elsker det sorte; og jeg køber stort ind af det hos Balck Swan Fashion. Alt hvad jeg har på på billederne her er fra dem. Toppen er sådan et hit. Den er faktisk lavet i det blødeste tyndeste strik,  den er blank, og den falder så smukt. Den kan bruges til alt, og med en blazer over. Black Swan Fashion har nu åbnet webshoppen (ellers har det indtil nu kun været deres konsulenter der forhandlede tøjet), så du kan nu selv hente de lækre sager hjem, og toppen finder du her. Bukserne er endnu pænere med høje hæle til men præcist så dressed up og afslappede som man ønsker sig det. Dem finder du her.

IMG_0366

IMG_0365

10 Comments
Previous Post
Next Post