Om Damebladsfeminster – Og Mød Mit Alter Ego

foto-20

I Politikens udgave i lørdags var jeg en del af et testresultat. Eller rettere, mit alter ego, Julie Lahme var. Og det var meget godt at det var hende, for så vokser træerne jo alligevel ikke ind i himlen. Men altså – du der læser med her, er damebladsfeminist.

Det synes jeg vi skal bære som et adelsmærke; da jeg var Chefredaktør på Cosmopolitan tog vi netop udgangspunkt i den såkaldte lipstick feminism; som handler om, at man sagtens kan interessere sig for ligestilling OG bruge makeup samtidig. Man kan også løbe lønforskelle ind OG have høje hæle på samtidig.

I et større dansk dameblad som udkom i sidste uge, læste jeg lederen. Her læste jeg at vi ikke mere har brug for Kampdagen i Danmark, men at vi i stedet skal kæmpe for kvinder ude omkring i verden. Og jeg er egentlig glad for at det stod der; for som en der hylder den frie debat og at vi ikke alle altid behøver at dyrke konsensus var det virkeligt fint, at der stod noget der hos den lederskribent, jeg ellers er så enig med, som jeg kunne erklære mig dybt uenig i.

For jeg er simpelthen så uenig: Kampdagen er ikke død. Vi HAR brug for den! Selv her!

Selvfølgelig skal vi kæmpe for kvinder ude omkring i verden, men vi skal også kæmpe for vores veninder, vores søstre, vores døtre, og for de mænd og drenge vi elsker herhjemme. Vi har stadig store lønforskelle. Vi har stadig store forskelle i muligheder, og i hvem der tager barslen, og hvem der får børnene ved en skilsmisse.

Feminisme, kampdag og ligestilling er hverken usexet eller unødvendig – nej, det er sjovt! Det er faktisk en fest at tage ejerskab over uligheden, og man kan sagtens have både høje hæle og en lækker bh på. Jeg er damebladsfeminist, og stolt af det.

10 Comments
Previous Post
Next Post