Vi Gider Ikke – Men Vi Bør

Det er den 8. marts, solen skinner, og hvem gider så efterhånden at bekymre sig om den der kampdag? Ikke mange. I aviserne i dag er der lidt skriv om, om vi overhovedet har brug for den – i Berlingeren spørger man om mændene skal have en kampdag; og det må de da meget gerne for min skyld. I Politiken vil de gerne sælge billeder af kvinder. Hos en af mine yndlingsbutikker, nemlig Damernes Magasin i Jægersborggade fejrer man Kampdagen med den mindst undskyldende måtte jeg længe har set. (Billedet er fra deres instagramprofil).

foto-1

Vi er en generation af kvinder, der ikke rigtigt gider tale om ligestilling. Vi vil helst ikke byde for meget ind i debatten eller stikke næsen for langt frem. Vi gider ikke, og “hjemme hos os, er vi liegstillede”. Men I herude kender min holdning. Arbejdet er ikke gjort. Vi har stadig noget at kæmpe for, hvis ikke på egne så på andres vegne:

Ligeløn

At Danmark ikke behøver at være førende i EU på vold, forulempelser og chikane mod kvinder

At vores døtre ikke skal være “søde” mens vores sønner har lov til at være “vilde”

At vi får et fleksibelt arbejdsmarked, der kan rumme vores ambitioner om en familie

At mænd holder op med at “hjælpe til” og samtidig lader være med at “passe” deres børn

At vi ikke tror vi skal have perfekte kroppe, ansigter og liv

At traditionelle mandejobs bliver lige så gode til deltidsstillinger, så det ikke kun er kvindernes karriere og jobsituation der mærker konsekvensen af at få børn

Og hvis vi løfter blikket ud over vore egne grænser er der stadig plads til søstersolidaritet: Kvinder dør i barselssenge, små piger kommer ikke i skole, piger giftes bort til ældgamle mænd, og vold mod kvinder er udbredt så man tror det er løgn.

Så måske handler kvindernes kampdag efterhånden mere om mere om at kæmpe for hinanden.

 

15 Comments
Previous Post
Next Post