Om Tosomhed, Nærvær & Børn i Køkkenet

foto-18

Der er noget meget særligt dejligt over at lave noget sammen med Sofus. Noget, hvor det kun er ham og mig. Hvor storebror ikke er med, og ikke kan alting bedre og hurtigere, men hvor sneglefart er verdens bedste tempo så længe koncentrationen rækker.

Det er det samme med Elias – at lave noget med ham, bare ham og jeg, er en gave. Han er virkeligt godt selskab, og når han ikke skal bruge halvdelen af sin hjernekapacitet på at holde øje med Sofus, grine, drille, hygge og udfordre – ja, så er der ro til en anden slags nærvær. Det ikke at skulle dele hinanden er i det hele taget noget af det bedste.

Sofus elsker at være med i køkkenet. Han er vild med at stå ved komfuret og røre i noget, så det får han lov til, så tit det er muligt. Da Johan i søndags var i biffen med Elias, bagte Sofus og jeg boller. Vi havde ikke rigtigt noget mel at bage af, så det blev nogle tunge / sunde kampesten, vi fik rørt sammen. Til gengæld kompenserede vi med glasur, og Sofus var vild med det. Både bollerne og glasuren. Og jeg; jeg var mest vild med at stå der alene i køkkenet med ham, og tale om farver og om hvad der smager godt, og om at være en bager. Og når jeg tænker på det nu, så savner jeg ham og glæder mig til at kramme ham til han truer med at spise mig (!) i eftermiddag.

foto-16

foto-19

9 Comments
Previous Post
Next Post