Om Arbejde & Puslespillet, Der Ikke Går Op. Og Om Happy Endings

IMG_0175 IMG_0176 IMG_0181

I går havde jeg en ret lang mødedag. Vi arbejder på et stort projekt sammen med et spændende, internationalt team, og havde i går et heldagsmøde. Mødet blev afsluttet med en fantastisk middag på en af restauranterne i det nyåbnede The Standard; en del af Claus Meyer-imperiet. Middagen kom som en overraskelse, og det jeg nåede at være med til var afsindigt smukt og lækkert.

Men… Jeg var nødt til at tage hjem allerede kl 19. Og dét er helt ok; det var dejligt at komme hjem til ungerne, men jeg havde nu også gerne smagt desserten, kaffen og nydt det gode selskab og de fantastiske omgivelser lidt længere. Johan var i studiet, ingen bedster kunne passe, og sådan er det bare.

Og hvad lærer det så én? Man kan ikke alt. Man behøver heller ikke at kunne alt. Og nej, arbejde og privatliv passer IKKE altid sammen. Det er et puslespil, hvor brikkerne nogle gange skal vrides ned i hinanden, hvor det hele bare ikke spiller, men puslespillet varer så kort. Vi har kun de unger til låns, og jeg har en fornemmelse af at der går fem minutter og så vil jeg bytte alverdens desserter for bløde babyarme om min hals og våde kys på kinden. Og når jeg så ligger der, viklet ind i unger, der beslutter at dén aften er aftenen, hvor de vil krammes i søvn, så er det hele altså virkeligt ok. Så er det bare så rigtigt at misse desserten.

IMG_0185

IMG_0189IMG_0178

IMG_0188

15 Comments
Previous Post
Next Post