Om Hvad Luksus i Virkeligheden Er (Og Et Snert Af Shopping Shame)

IMG_4102

Da jeg var i New York blev det for alvor sat i perspektiv for mig, hvordan luksus er enorm relativt. Det blev for alvor sat på spidsen da vi gik på neglesalon mellem to shows. Det var hundehamrende koldt, og dér lå den lille oase af luksus på vej fra A til B. I New York er der ikke langt mellem neglesaloner, og man opdager hurtigt at kvinder såvel som mænd har meget, meget smukke og velplejede hænder og negle. Jeg bestemte mig for hele dynen, både fingre og tæer, og så sad jeg skruet ned der, og kom til at krydsforhøre damerne lidt. De var eksperter i essie, og der var væg efter væg med de små flasker lak, i uendeligt mange flere farver end jeg nogensinde har set i Danmark. De dygtige manicurister lyttede forbløffede til, at sådan en luksus tillader man sig kun sjældent i Danmark. Luksus, sagde de. Det her er da ikke luksus, Det gør alle – man skal jo se præsentabel ud.

Godt så. Det ER billigere i NY at få en behandling, men det er jo også tiden det handler om? Og den lille modvilje mod at bruge for meget tid og for mange ressourcer på sig selv. Men væk med den. Tid er luksus. New York var den vildeste luksus, og selvpleje er det samme: Luksus. Men luksus er ikke unødvendig, og den er frem for alt relativ.

Jeg ville faktisk ønske at det blev på samme måde i Danmark; det med hænderne, tiden og selvplejen, – at det blev ok (ja, her lider jeg så åbenbart af en lille snert af shopping shame), at interessere sig så meget for HELE sin fremtoning, at man rutinemæssigt forkæler sig selv med den slags om søndagen. Morgenmad med ungerne og så lige lukt afsted til selvforkælelse… Det må være det weekenden handler om, at finde et hul til sig selv, og ofre tid på sig selv. På en eller anden måde.

IMG_6607

IMG_6606

IMG_6586

Jeg fik Essies farve California Coral (den røde) på tæer og Essiefarven The Masterplan (den grå) på hænderne.

9 Comments
Previous Post
Next Post