Det Smukkeste Rum

IMG_6847

Da jeg var i Marokko var vi forbi et meget luksuriøst hotel, nemlig The Royal Mansur. Det er sådan et sted, hvor det billigste man kan bo i er en bungalow med ejen butler og pool på taget til omkring 10.000 pr nat. Jeg behøver ikke sige, at vi IKKE boede dér. Men de har en spa. Som vi kiggede ind i, og jeg blev fuldstændig slået i gulvet over hvor smukt et rum, der var tale om. Hvide krummelurer, svulmende orkideer, luksus, marmor og guldvandhaner. Seriøst. Der var ligesom fire hjørner, hver med sin lille suite, med sofa og bløde puder. Smukke spadamer i lyserøde dragter tog imod bestillinger, og der var helt, helt stille. Jeg tror man ville blive et bedre, mere tålmodigt menneske af at blive lukket inde der og nusset om i et par døgn om året. Eller måneden. Det ville være godt for alle.

IMG_6850

IMG_6845

IMG_6846

IMG_6841

6 Comments
Previous Post
Next Post