Guld På Hånden

foto-12

Det er som om der næsten er sket for meget i det seneste døgn. Eller, nej, det er der. Der er sket for meget, for jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde henne. Klokken er næsten midnat, og i dag har jeg været back stage ved to shows; interviewet nogle af verdens førende indenfor makeup og negle; dem, der er med til at lægge en plan for hvordan vi allesammen synes vi skal se ud om et års tid. Jeg har fået svar på spørgsmål jeg stillede, og svar på ting, jeg ikke selv var klog nok til at spørge om. Jeg har set Diane von Fûrstenbergs 40års jubilæumsshow, og siddet der mens smilende modeller hyldede damen, der hylder stærke kvinder og pakker dem ind i pels og silke. Jeg sad der også mens kendisserne fyldte første række og var den sidste der rejste mig, der det væltede ned med glimmer fra loftet. Jeg har siddet på en klassisk New Yorker-diner, gået i iskoldt snevej, stået i kø og frosset røven af, og spist på den navnkundige restaurant Baltazar. Og det er bare lidt af det, der er sket i dag. Jeg har endda nået en nailspa, og valgt mellem hundreder af nuancer Essie-neglelak, og vidst, hvorfor jeg valgte netop den jeg gjorde. Og jeg er for træt til at skrive fornuftigt om noget af det, men må bare acceptere at jeg på alle måder har guld på hånden, og så bruge det fornuftigt asap. Jeg glæder mig til at dele det hele med jer derude, og har stadig ikke forstået at alt dette bare er halvdelen af, hvad der er sket i dag.

 

 

 

 

1 Comment
Previous Post
Next Post