Aarhus til New York

 

IMG_6206

IMG_6204

I går var jeg i Aarhus. Jeg havde nogle møder, men det var en af de hurtige ture – hurtigt ud, og hurtigt hjem, så jeg kunne kramme mine unger, og pakke en meget, meget stor kuffert. Mere om det om lidt – men først: Lynfabrikken.

I Aarhus ligger der nemlig i en baggård, i en gammel industribygning, et sted, som måde er et fleksibelt kontorfællesskab, et sted, hvor man kan leje kursus- og mødelokaler og et sted, hvor man kan mødes og snakke arbejde under virkeligt fine og hyggelige rammer. Så det gjorde jeg. Med to af dem, jeg holder særligt af at arbejde sammen med. Kaffen er god, det samme er frokosten, og så er der virkeligt pænt.

IMG_6205

IMG_6209

Men tilbage til kufferten: Jeg rejser nemlig lige om lidt, og jeg kniber stadig mig selv i armen ved tanken. Jeg er simpelthen på vej til Modeuge i New York. Jeg skal skrive en masse derfra (og blogge helt vildt herude, så jeg håber du har tid til at kigge med), og nårh ja, så skal jeg savne dem derhjemme. Det niver allerede lidt. Heldigvis er Sofus ved at blive sig selv igen, så nu tager jeg simpelthen afsted. Jeg tror ikke selv på det. Jeg er på instagram på hele turen, og hedder @lahmekommunikation.

12 Comments
Previous Post
Next Post