Om At Gøre Noget For Sig Selv (Eller Ej)

image

Sofus har det for første dag bedre! Han har været syg siden fredag, men hans kopper er ved at lukke sig nu, og han kan igen holde ud at være til. Man skal ikke røre ham for meget, og passe på ham, når man løfter ham, men gråden er stoppet. Og hvilken salig lyd det er, når ens barn igen kan tale uden at græde. Hold nu op en omgang!

Mens jeg skrev om det herude har jeg fået så mange gode råd og dejlige kommentarer – Cecilie spurgte blandt andet hvad jeg gør for mig selv, når der er sygdom derhjemme. Og det har jeg tænkt over. For jeg gør faktisk ikke rigtigt noget. Mit frirum er mit arbejde, og jeg elsker det, og det er aldrig rigtigt lykkedes mig at forstå det der med at prioritere sig selv. For hvad skal det prioriteres til eller fra? Altså hos os er det sådan, at enderne IKKE mødes, når der er sygdom. Så der er bare ikke ekstra tid, hænder eller ro til noget. Men når sygdommen så letter, så begynder det hele at give mening. Igen.

Jeg gør to ting: Smører og lakerer. På hektiske dage (dvs de fleste hverdagsmorgener) når jeg ikke engang bodylotion. Eller at gøre mig umage på badeværelset med cremer etc. Weledas Skin Food har i ti år nu været min redning. Jeg bruger den i ansigtet når jeg er på vej til rosinstadiet. Det er i virkeligheden en creme, der er udviklet til særligt tørre pletter og områder, men den er fantastisk i ansigtet.

image-1

Og som jeg tit fortæller herude, så elsker jeg at lægge neglelak og være totalt indisponibel i en halv time. Så når tågerne letter, er det også det jeg gør. Gerne med rødvin i glasset. Lige for tiden er jeg vild med farven Sherling, Darling fra Essie.

Så ja, jeg gør… noget. Ikke altid “nok”, og sjældent når jeg har brug for det, men altid når det kan lade sig gøre.

7 Comments
Previous Post
Next Post