Hvilke Skavanker Giver KarriereKlatren?

Skærmbillede 2013-12-15 kl. 22.19.00

For hvad der føles som 1000 år siden, sagde Vibeke Windeløv ved Fun Fearless Female Awards-Showet (en prisuddeling vi hold hvert år på Cosmopolitan), at én ting var at klatre op ad karrierestigen, noget andet er at gøre det i tårnhøje hæle, for det får man kun nedtrådte forfødder af.

Men åbenbart gider vi kvinder ikke; der er for mange af os, der ikke vil gå på kompromis i vores privatliv, der ikke vil være den der ikke henter, eller som ikke vil gå glip af en eftermiddag med ungerne til at vi vil gøre karriere på topniveau. Det viser en undersøgelse, som refereres her. Vi sidder for stille i vores tryghedszoner, og selv når ungerne er store nok til at vi synes vi for alvor kan være lidt væk hjemmefra, vil vi ikke.

Mænd, lader det til, gør sig ikke i samme grad den slags overvejelser. Jeg tror der er så mange grunde til at fordelingen er som den er, mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og i erhvervslivets top; en af dem er helt sikkert at vi ikke vil gå glip af vores børn, en anden grund er at vi dukker os for det endelige ansvar. En tredje grund kan være at vi stadig lider af efterdønninger af 1950-ernes opdragelse, og ikke vil miste adgang til den femininitet det giver, ikke at tjene mest, eller at være den der er nødt til at stille krav derhjemme for at det hele fungerer. Måske – eller ret sandsynligt – bærer mændene også deres del af ansvaret. De er ikke hurtige til at invitere os ind i varmen (det kan du også læse mere om her), og måske mangler mange kvinder mænd, i deres liv, der for alvor løfter dem frem og op. I hvert fald: Der er noget helt galt, og jeg ville ønske at flere turde gøre noget ved det – både mænd og kvinder. Om ikke andet, så kunne vi jo være fælles om at fjerne de skæpper andres lys står under og bære, løfte og anbefale hinanden frem. Ja, jeg er stadig overbevist om at søstersolidariteten får et come back, og at der er brug for den.

Men hvad er vi helt ærligt så bange for? Hinandens fordømmelse? At vi mister ungerne af syne? At vi bliver mindre kvinder?

For ja, det koster at arbejde hårdt; det koster at ville noget, men jeg tror stadig selv på (og oplever det), at man kan gå efter bolden med sine børn i hånden.

PS – Skoene er her fra.

PPS – Vinderen af det her, annonceres i aften.

 

17 Comments
Previous Post
Next Post