Skal Vi Tale Om Helle?

Skærmbillede 2013-12-10 kl. 14.53.20

Åbenbart var den begravelse en fest. Og jeg må indrømme, at jeg håber min bliver det samme. En fest. At jeg først dør, når jeg er så gammel, så frisk og så færdig med de ting, jeg gerne vil nå, at det at sige farvel bliver en ok ting. At det bliver ok, for dem jeg efterlader. De må gerne savne mig, men de må allerhelst også have en fest.

Og åbenbart havde Helle en fest med Obama. (Ham er jeg ikke på fornavn med.) Og dejligt for hende! Der er mangel på interessante mænd i verden, og sikkert især i hendes branche, så jeg kan godt forstå, at hun gerne ville fotograferes med manden. Det kan jeg heller ikke pege fingre af, men hvis der er noget jeg kan pege fingre af, så er det hvor sure folk blev over at hun havde det sjovt. Folk DANSEDE til Mandelas begravelse. De havde en fest! Og det havde Helle så åbenbart også; og det er vel i virkeligheden tiltrængt når hendes regering falder fra hinanden. Men tilbage til Helle og til fis og ballade; for uanset hvor man stemmer, så stemmer jeg for at turde stole på en leder, der kan fnise. Hellere én der kan, end en der ikke kan.

13 Comments
Previous Post
Next Post