Overvejelser Om Shopping & The Ones That Got Away

I juni var jeg i London på arbejde. (se her). Og heldigvis var der en sen eftermiddag en time til at drøne forvildet rundt i stormagasinet Liberty og se på sager. Dér faldt jeg over et par sko, som jeg IKKE købte. Jeg tog et billede af dem, og fandt dem efterfølgende på nettet, og købte dem stadig ikke. Da jeg havde ventet til udsalget, og stadig ikke købt dem, besluttede jeg mig endelig for at investere de 3000 kr i det par sko, jeg havde tænkt på hver dag siden, jeg prøvede dem. Og dér var de væk.

Sagen er den at de VAR for dyre. Men sagen er også bare den, at jeg efterhånden har lært at det meste af det, jeg betaler for i dyre domme, faktisk holder længere og er noget jeg glædes ved længere og bruger mere, end det, der ender med at være alternativet. Eksempelvis har jeg lige måtte sige farvel til et par Marc Jacobs pumps, som jeg har brugt siden jeg skulle tilbage på arbejde, efter Elias og min barsel sluttede. Altså fem år. Jeg har gået med dem i fem år, og elsket dem. Så dér var argumentet altså for at købe disse sko, som jeg aldrig nåede at købe:

IMG_9286

Fine, ikke? ( Snøft.)

Heldigvis har jeg lært noget, så jeg har investeret i en bluse fra Diane von Fürstenberg, som jeg klikkede og kiggede på 50 gange. Jeg har allerede brugt den flittigt og jeg ved at jeg kommer til at slide den op. Jeg tror bare at jeg må se i øjnene, at shopping shame ikke har nogen plads i mit liv, og at det rent faktisk er sjovere at spare op til de ting, jeg virkelig gerne vil have, end at klatkøbe pengene væk. Det gælder også julegaver: Hellere købe få, men dejlige ting til andre. Eller i hvert fald prøve på det. For det er satme svært at bevare overblikket når Vero Moda, Vila og H&M sender glimmer ud i verden…

8 Comments
Previous Post
Next Post