Om Fødselsdage, Idoler, Sorg & Dyb Beundring

Joan-Didion-Rob-Fay-Review

Hvis nu jeg var sådan en, som ikke lånte bøger ud, eller hvis nu jeg var sådan en, der kunne huske, hvem jeg havde lånt mine bøger til, så ville jeg kunne vise dig mit eget eksemplar af The Year Of Magical Thinking. Mit eksemplar har æselører, skriblerier i siderne og en liste skrevet på den inderste del af omslaget. Jeg har læst den og læst den og læst den. Forfatterinden Joan Didion har skrevet hele sit liv; hun var også gift med en forfatter, og det er tabet af ham, og hvad hans død gjorde ved hende, denne bog handler om.

Bogen er et lille mirakel. Hvis du interesserer dig for memoirs, så læs denne. Den er udkommet på dansk for et års tid siden, men hvis du kan overskue det, så læs den på engelsk. Den flyder som honning ned af siderne sine steder, og andre gange er den drevet frem af noget der føles som hjertebanken. Du oplever forfatterindens sorg, men hun er også gavmild, for hun deler ud af al den kærlighed, hun har oplevet sammen med sin mand. Hun fortæller de små, de store, de nære ting.

Jeg tror på de store følelser. Jeg tror på uendelig kærlighed, dyb sorg, venskab der holder dig så hårdt i hånden, at du kan mærke i marven at her er en ven der holder fast i dig. Jeg tror på søskende, på kærlighed, på den familie man selv vælger, og jeg tror på at det hele skal leves stort ud, og jeg elsker mennesker, der tør leve alle disse følelser ud, og stå ved dem. Det gør hun.

Jeg beundrer denne dame, og hun fyldte 79 i går.

(PS: For nyligt har Joan Didion udgivet Blue Nights. Den er vidunderlig. Men læs den anden først.)

84613105

7 Comments
Previous Post
Next Post