I Storm: Varm Vinter-Sentimentalitet (Og forelskelse)

IMG_4805

Det er aften, det stormer. Jeg håber du sidder godt og trygt indendøre. Og midt i stormen:

Dette er Essies vinterlook, som jeg er dybt forelsket i. Synes alle farverne er smukke, og varme, hvilket klæder den knapt så klædelige røde forfrosne stil nogle af os (host) rocker. Jeg har prøvet denne farve, som hedder Shearling Darling, og jeg kommer til at være nødt til at købe back up af den inden den forsvinder ud af sortimentet. Den minder mig om en anden farve, jeg havde fra Lancome det år jeg mødte Johan. Og ja, sådan er man jo så sentimental, men der er noget med farver, dufte og stilarter, som kan sende mig helt tilbage. (Og det vilde er, at jeg er mere forelsket i ham nu, end da jeg mødte ham. Hvor heldig kan man være?)

Et andet hit er denne her, med glimmer i. Næsten samme røde tone, men med glimmer…

IMG_4808

Den hedder Toggle To The Top (de kan noget med navne…).

IMG_4811

IMG_4802

Det er denne wonderbox, du skal ønske dig. Jeg gør. Der er noget med neglelak; og jeg ved at jeg har skrevet det hundrede gange allerede, men det tåler gentagelse. I mit liv, er lakken en pause, en lille følelse af at være indisponibel og uden for servicerende rækkevidde. Og jeg elsker det. Det tager tyve minutter, og jeg bliver så glad af det.

NB: Jeg er lige blevet gjort opmærksom på at disse alt for lækre farver først kommer i handlen til januar.

5 Comments
Previous Post
Next Post