Temaet For Min Julepynt Er…

IMG_4872

Åbenbart er det ganske almindeligt for os kvinder, at vi har et tema for den jul, vi arrangerer for mand og børn derhjemme. Åbenbart er det forresten også os kvinder, der sidder på julen. Bare luk et magasin op, og du vil opdage at det er sådan det er. Vi bestemmer julepynten og dekorationerne, og vi laver et tema. Sådan er det ikke hjemme hos os. Ikke at det er Johan, der sniger sig rundt med lametta og vi så vågner op til Winter Wonderland med et pink drys. Nej, det er snarere sådan at vi lidt glemmer det; ikke har en plan for pynten, eller at den kommer sådan lidt dumpende. Men vi har alligevel i år lavet juledekorationer sammen. Dette er en del af den juledekoration, Elias lavede ved køkkenbordet af dims, mos og ler. Det er en flyvende bamse, som har fået vinger.

IMG_4873

Dette er en robot, som ikke har en computer indeni sig, men en bamse, der styrer den ud af farer.

Så selvom jeg ville, så ville det altså blive en kende svært at tematisere julen helt stramt… Det er heldigt at det pynt, jeg synes er smukkest, er det ungerne laver.

11 Comments
Previous Post
Next Post