En Ny Tid: Mit Moderskab Flytter Sig

Jeg har sagt og skrevet meget gennem tiden om, hvor udfordrende det har været – og er – for mig at være nogens mor. Der kommer ting farende i mod én, som man ikke aner, hvordan man skal gribe, og der sker ting indeni en, som er svære at forstå. Men mit moderskab er meget andet end udfordringer, sygdom, og aflyste rejser. Lige nu handler det om en vidunderlig storebror, der nok har dril og fis i blikket og ikke er sen til at forhindre Lillebror i en lille ting, men som også er Storebror. Med ansvar, forståelse, tålmodighed og trøst. Elias involverer sin Lillebror og er loyal overfor ham i alt. I det hele taget et Elias ikke mere en lille dreng; han er ved at træde ud af min favn og ud i verden; han er blevet stor og fornuftig. Nysgerrig og lærelysten. Han vil ting, og han kan ting. Han har stadig svært ved dette og hint, men han er sig selv; og kan finde ud af at definere, hvad han vil, og hvad han ikke vil. Han kan sige til – og arbejder med at lære at sige fra.

Det er vidunderligt at være mor til et stort barn, som ham. En man kan regne med. Som kan holde en aftale; som kan stille spørgsmålstegn ved hvad man siger, og som kan kalde bluff. Når vi taler engelsk hen over hovedet til ham, ved han efterhånden næsten hvad vi siger, og når vi kommer med åndssvage regler fordi vi er trætte, er han den første til at påpege at aftalen var en anden i går. Og da rejsen til Afrika blev aflyst var det Elias som først sagde: Mor; vi aflyser ikke. Vi udskyder.

Jeg er stolt.

7 Comments
Previous Post
Next Post