Vinderne af Decleór + Rejsen Til Sundhed + Forfatterinterview

IMG_4793

Rejsen til Sundhed er en vanvittig flot bog – den beskriver Anjas og Zenias ekspeditioner ud i verden, hvor de taler med sundhedseksperter indenfor mange forskellige retninger. Og jeg tror at denne bog kommer til at indvarsle en ny tid inden for de forskellige dogmatiske leveregler; for her er to pragmatikere: Småbørnsmødre med karriere og knald på det hele, som vil vise os, hvordan sundhed ikke behøver at være en sur pligt.

På deres rejser og i bogen afkoder de to damer, som du måske også kender herfra,  hvad et sundt liv er, og hvorfor vores kulturer gør at vi oplever sundhed så forskelligt. Bogen er SMUK. Den er klog, og den er virkelig fin (og jeg har skrevet forordet, som i virkeligheden er totalt overflødigt fordi bogen i sig selv ER fremragende.). Længere nede i dette indlæg kan du møde de to kloge damer, der står bag, men først nogle eksempler:

IMG_4800

En brugbar og smuk bog med lækre opskrifter.

IMG_4799

Og helt uden løftede pegefingre, hvilket i det hele taget er så vidunderligt ved Naturazin-teamet. Som er Anja (til venstre) og Zenia:

2

IMG_4796

Og her: Interviewet:

Hvad drev jer til at begå en så omfattende bog om sundhed?

Vi var begge to meget forvirrede omkring sundhed. Vi havde prøvet en masse forskellige livsstilstrends, som dikterede hver deres bud på kostdoktriner. Hver gang vi faldt af sundhedskarrusellen sad vi tilbage med en følelse af fiasko og utilstrækkelighed.

Hvorfor skulle I rejse hele verden rundt, og hvad gav den del af arbejdet jer?

Da vi gik i gang med bogen, vidste vi ikke hvor rejsen ville bringe os. Men i takt med at vi blev mere fokuserede på at leve mere intuitivt og i balance, blev vi inspireret til at dykke ned i glemte traditioner. Vi har naturligvis fået nogle mindeværdige og uvurderlige oplevelser sammen og et stærk netværk. Ud over det har vi også erfaret at sundhedsforvirring er et globalt begreb.

Hvad er det vigtigste I hver især har lært om sundhed?

Mådehold er stadig en god tommefingerregel. I princippet mener vi, at man kan spise det meste, hvis man bare kan være nærværende imens.

Zenia: At lidt også har ret. At en croissant om morgenen ikke er betydende med at dagen er smadret og jeg ligeså godt kan drukne min dårlige samvittighed i kage og pizza.  At ti minutter på yogamåtten er bedre end ingenting på de dage hvor jeg ikke har tid til at bevæge mig. Den mentale indstilling har stor betydning for mit all-round velbefindende.
Anja: At leve vegetarisk i 14 dage i Indien, har haft så stor indvirkning på min energi og fordøjelse, at jeg i dag spiser meget lidt animalsk protein. Jeg er også glad for at være blevet bedre til at foretage mere bevidste valg. Jeg spiser mere mindful og vælger både mad som giver mig nydelse og næring.

 

Er det følelsen af at være sund, vi skal gå efter, eller er det visheden om at vi er det?

Begge dele. Vi skal gå efter at at være sunde, fordi så har vi det godt. Både fordi det giver os mere livskvalitet og på grund af den tilfredsstillelse man får når man gør noget godt for sin krop. Det er for os her, hvor to plus to giver fem.

Hvad er det vigtigste jeg som læser kan få med fra jeres fremragende bog?

At sundhed ikke behøver at være en religion. Når vi lærer at være mere nærværende kan vi tage presset af, og give plads til mere nydelse og glæden ved at spise. At sundhed i lige så høj grad handler om at finde det man brænder for og at turde at forfølge sine drømme som det handler om hvad man putter i munden.

Og nu til det allersidste: Vinderen af Decleór-serien er: Sille. Vinderen er fundet ved lodtrækning. Send mig en mail på julia@lahme.dk

0 Comments
Previous Post
Next Post