Hvad er det eneste man i virkeligheden ønsker sig?

Jeg tror det er at dem man elsker har det godt, er sunde, er raske og kan leve deres liv som de ønsker det. Det er desværre ikke os alle forundt. Min mor døde for nu otte år siden, og jeg er ikke færdig med den del af mit liv endnu. Jeg bliver det nok heller aldrig. En ting er, at hun er væk, noget helt andet er, den periode vi var igennem sammen, da hun var syg. Jeg ved ikke hvordan man kommer igennem, hvis det er ens barn der er sygt. Jeg forstår det ikke. Jeg håber ikke jeg bliver nødt til nogensinde at lære den del af et liv at kende.

I forbindelse med Knæk Cancer kampagnen, har jeg modtaget ikke færre end 19 henvendelser fra mennesker, der fører kampagner og samler ind. Jeg synes det er så sejt. Hver og en fortjener klapsalver for at bruge tid og energi på at gøre en forskel. Forleden fik jeg en mail af Susanne, som du er nødt til at læse. Hun kæmper for sin lille datter, og har alligevel overskud til også at kæmpe for andre. Jeg har fået lov til at dele Susannes mail med jer, og jeg synes du skal bruge tid på at overveje en donation, og sende Susanne en mental krammer. Hun får en fra mig.

LINKET ER HER.

Knæk cancer2

Kære Julia

Jeg har fulgt dig gennem bøger og blog og har så god respekt omkring måden, du fremstår gennem din brug af medier. Nu vil jeg spørge dig, om du har lyst til at hjælpe mig – i en ganske alvorlig sags tjeneste.

Som det er svært at komme udenom, er det Knæk Cancer-uge, og i den anledning har jeg oprettet en indsamling for at hjælpe Kræftens Bekæmpelse med at samle så mange penge til det gode formål. Baggrunden er, at min egen datter på nu 2 år har en aggressiv leukæmi, og hun har indtil nu været i behandling i 1 år og 8 måneder (er planlagt til 2½ års behandling).

Jeg har tænkt længe over det, før jeg kom frem til at sende denne mail til dig. Jeg ved jo godt, at mit ærinde ikke handler direkte om det, du skriver om mest, men du tager alligevel fat i nogle alvorlige spørgsmål og vinkler på livet og vækker derigennem os alle en gang i mellem (og tak for det!).

Derudover synes jeg, det er så vigtig en sag, og den berører så mange af os, så hvis min datters historie kan være med til at rette fokus den vej, vil jeg gerne eksponere hendes fortælling ad de kanaler, der virker. Jeg vil derfor spørge dig, om du har lyst til at hjælpe mig med at sprede budskabet om min indsamling gennem din enormt livsbekræftende blog med så mange gode og trofaste læsere? Konkret har jeg brug for, at du måske knytter en lille kommentar og linker til min indsamling.

Det er uden tvivl helt afgørende at bruge netværk til at få gang i den form for indsamlinger, men med størstedelen af vores tid på hospitalet (det første år helt præcist 80% af tiden) er det svært at finde tid til at pleje og skabe netværk. Derfor denne henvendelse til dig – jeg håber, du har lyst til at hjælpe mig med at sprede budskabet (alt tæller og gælder i denne vigtige kamp!)

Hvis du vil bruge min datters historie som vinkel, som jeg blive meget berørt og beæret, og jeg vedhæfter billedet fra hendes indsamlings-profil, som du er meget velkommen til at bruge, hvis du vil.

Fuld af håb (for min datter og for vores indsamling) – mange venlige hilsner

Susanne

SUSANNES INDSAMLING ER HER.

7 Comments
Previous Post
Next Post