Om At Glemme, Hvordan Det I Virkeligheden Er

IMG_1633

Her er Sofus.

To år gammel; han har lært at drikke juice med et sugerør og er uendeligt stolt. Også af at sige Juuuuup i stedet for Juice.

Det er kun tre et halvt år siden, jeg sidst havde en toårig i huset, men alligevel er det lykkes mig at glemme, hvordan sådan én er. Sofus er ved at få hul på det sprog, han taler dog mest i bydeform og udsteder ordrer. Og så er der det med temperamentet. Han er en lillebror; en rigtig lillebror (med Sofus eget ord: En Hillebror); der er vandt til at sætte sig igennem, slå i bordet og stampe i gulvet for at komme igennem, hvis vi mod hans forventning ikke parerer ordre med det samme. Vi har en snigende fornemmelse af at det er nu, der skal sættes ind, at det er nu, vi for alvor skal lære ham hvordan man er sammen med andre, og hvordan man ind i mellem IKKE får sin vilje. Så vi samler styrke, men det sværeste er i virkeligheden at lade være med at fnise; for han er nuttet. Hans nuttethedsfaktor er helt oppe i skyerne, og det er svært ikke at kysse ham hele tiden.

Men det vilde er, at man glemmer – så hurtigt! At alt det, der fyldte alting for ganske få år siden, pludseligt forsvinder, og så skal man prøve det hele igen. Jovist, med en form for erfaring, men stadig? Det er da mærkeligt.

7 Comments
Previous Post
Next Post