Gaveregn: Monarki, Mænd På Bloggen Og Den Vildeste Konspirations-Krimi

EN HELLIG ALLIANCE_small

 

_Y4Q0017

 

Det er jo ikke en hemmelighed for nogen, at jeg ikke er royalist. Nu er der udkommet en roman, jeg har været så heldig at få lov til at læse.  Den er skrevet af de to fine mænd ovenfor, under pseudonymet A.J. Kazinski. Det dækker over krimi-parret som udgøres af Anders Rønnøw Klarlund og Jacob Weinreich.

Romanen handler om at være kongetro, om monarkiet, og om hvad det er i dag. Den handler om at udnytte magt, privilegier og social status, og hvad der sker med dem, der ikke har de problemer. Og så er den en (pisse-)god krimi! Nu har jeg fået lov til at interviewe forfatterparret bag En Hellig Alliance, og hvis du er interesseret i konspirationer, krimier og diademer så læs med her, og smid en kommentar inden søndag aften, hvis du vil deltage i lodtrækningen om et eksemplar.

Tillykke med krimien! Jeg er vild med den! Kan I forklare for mine læsere, hvad I mener den handler om?

“EN HELLIG ALLIANCE udspringer af vores fælles fascination af Kongehuset. Vi sad på et hotelværelse i Amsterdam for måske halvandet år siden og kom til at tale om, hvor lidt vi ved om Kongehuset. Vi tror, vi ved det hele, men i virkeligheden ved vi ikke andet end det, de glitrende billeder i ugebladene fortæller os.

Vi diskuterede spørgsmålet om, hvordan et kongehus passer ind i et moderne, vestligt demokrati, hvordan det fungerer, hvordan vi danskere betragter det – samtidig med, at det stod klart for os, at vi var nysgerrige efter at vide mere om, hvad det er for nogle mennesker, der befolker kongehuset. Hvordan ser de sig selv? Hvad tænker de om deres egen position? Og gør de mon noget for at bevare deres privilegerede situation?

Bogen handler om Demokrati vs. Monarki. Den stiller et spørgsmål, der lyder: Hvis der rent faktisk udspiller sig skjult en kamp mellem demokrati og monarki, hvordan ser den kamp så ud? Men EN HELLIG ALLIANCE er også så meget andet: Det er en spændingsroman, der gerne skulle få sin læser helt ud på stolekanten. Og det er et psykologisk portræt af en kvinde, der skal samle sig selv op med hårrødderne og blive menneske igen. Endelig handler den også om at udnytte sit potentiale.

Vores hovedperson Eva Katz har – af mange årsager – ikke forvaltet sit liv og sin journalistiske gerning særlig godt. Undervejs i historien skal hun finde sit eget potentiale – og udnytte det. Det har vi talt meget om. Om at det er vigtigt at spørge sig selv engang i mellem: Udnytter jeg mit potentiale?”

 Hvordan fandt i frem til den hellige alliance?

“Den kom på en eller anden måde dumpende ned fra himlen, netop som vi havde allermest brug for den. Og ’dumpende ned fra himlen’ kan på moderne dansk oversættes til, at den dukkede op på Google! Pludselig stod den der og blinkede: Den Hellige Alliance.

Og vi var helt oppe at køre – ringede sammen 37 gange den aften, for pludselig stod det klart for os, at der tilbage i 1815 havde siddet en masse mennesker og tænkt nogenlunde de samme tanker, som vi havde lyst til at behandle. Om monarki og demokrati, alt det der.

I øvrigt var vi til krimimesse i Horsens på det tidspunkt, og det var under en lang tur i saunaen (og vist også lidt minibar bagefter), at vi fandt ud af, hvordan hele historien skulle hænge sammen. I lang tid troede vi, at bogen skulle hedde Den Hellige Alliance, indtil en af os (den klogeste, det er nok Anders, nogle gange i hvert fald) påpegede, at En Hellig Alliance var en bedre titel, fordi man så selv kunne spekulere over, hvilken ’hellig alliance’ der hentydes til. Kan man også kalde forholdet mellem journalistik og sandhed for ’en hellig alliance’? Eller kan man sige, at Eva og Markus indgår en slags ’hellig alliance´?

 Hvad er vigtigst i jeres bog: Krimiplottet eller det royale element?

“De to størrelser kan ikke adskilles. Krimiplottet og det royale er fuldstændig smeltet sammen i EN HELLIG ALLIANCE. Det vigtigste for os er at skrive spænding, der holder hele vejen – vi er begge meget kritiske, og genfortæller historien og plottet for hinanden igen og igen (tit læser vi også højt for hinanden), og hvis den ene begynder at kede sig, ringer alarmklokkerne straks. Vi smider masser af sider ud.

Uden at gå i detaljer kan vi afsløre, at de to første bøger, vi skrev, DEN SIDSTE GODE MAND og SØVNEN OG DØDEN, begge startede med alenlange, megakloge og lidt kedelige indledninger – som altså endte med at ryge ud. Men vi har arbejdet med historiefortælling i mange år. Anders om filminstruktør og manuskriptforfatter, og Jacob primært som børne- ungdomsforfatter.  Og er der steder, hvor man lærer ikke at kede sit publikum, er det netop som filminstruktør og børne- ungdomsforfatter. Folk bliver jo væk fra biografen, hvis filmen er kedelig, og efterlader filmselskabet (og instruktøren) i økonomisk ruin, og unge læsere rører ikke en kedelig bog med en ildtang!

Hvorfor er vi – generelt set – så ukritiske royalister i Danmark?

”Måske fordi vi har brug for nogen at spejle os i. Den perfekte familie. Tag nu Frederik og Mary og alle børnene for eksempel. På en måde er de jo ideal-familien. Den familie vil vi alle sammen gerne vil være en del af. Smukke, overskudsagtige, søde børn. Vi ser op til dem. Og man kan jo også vende den rundt og sige: Meningen med et Kongehus er vel for pokker, at det skal få os til at klappe i hænderne af begejstring. Hvis vi alle sammen synes, de var dumme, var der jo ingen grund til at have dem.”

LÆS MERE OM BOGEN HER.

100 Comments
Previous Post
Next Post